Vi er lige nu på udkig efter en ny kollega, som har lyst til at være en del af en Familieafdeling, som sætter den faglige barre højt, og hvor du indgår i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, hvor vi løfter og tager ansvar i fællesskab.
Stillingen er en fast stilling i et af vores psykosociale teams, men du vil til og med januar 2027 være udlånt som barselsvikar i vores team af fremskudte børne-ungerådgivere, hvorefter du vil rykke over i en af vores andre psykosociale teams i Familieafdelingen.
I den første periode bliver du en del af et team, som vægter faglighed højt, og vi sætter stor pris på vores forskellige kompetencer, som vi oplever styrker kvaliteten i vores opgaveløsning. Teamet består af syv engagerede fremskudte børne- og ungerådgivere, som dækker kommunens skoler og dagtilbud.
Byrådet opnormerede vores team i marts 2024, så vi, udover kommunens skoler, nu også dækker alle kommunens dagtilbud. Vi er fortsat i gang med at implementere den fremskudte og forebyggende indsats i dagtilbuddene, så du vil få mulighed for at sætte dit præg på udviklingen, og vores målsætning er, at arbejde så forebyggende, som muligt, med fokus på tidlige tværfaglige indsatser i almenområdet.
Familieafdelingen er en del af Familie- og Dagtilbudscenteret (FDC). Familieafdelingen er, udover teamet af fremskudte rådgivere, inddelt i 3 distrikter Øst, Vest og Midt samt Specialrådgivningen og Anbringelsesteamet. Børne- og ungerådgiverne i disse teams varetager råd og vejledningsforløb, afdæknings- og undersøgelsesforløb samt iværksætter indsatser og følger op m.v. i sagerne, så familierne har en fast rådgiver i deres sagsforløb. Derudover indgår alle teams i akutsager, som går på skift mellem teams.
Vi vægter tværfaglighed og fælles opgaveløsning højt, og Familieafdelingen arbejder tæt sammen med andre faggrupper både indenfor både eget center og på tværs af kommunen.
Vi benytter os af sagsstyringssystemet DUBU, som understøtter Integrated Children System (ICS), og sideløbende arbejder vi løsningsfokuseret og tilstræber at anvende Signs of Safety (SOS) fx ved ledelse af netværksmøder.
Vi søger en kollega, der:
Vi kan bl.a. tilbyde dig:
Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord.
Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om, hvorfor det er godt at arbejde i Familieafdelingen i Høje-Taastrup Kommune, så er du meget velkommen til at sende en sms til leder af Fremskudt Christine Neidhardt på 21154471 – så ringer Christine dig op. Du kan også sende en mail på christinene@htk.dk. Du er også velkommen til at kontakte fremskudt rådgiver Kavidha Arulappu på 29375829 eller kavidharu@htk.dk.
Praktiske oplysninger
Det er en fast stilling 37 timer ugentligt, hvor du starter i et barselsvikariat og overgår til den faste stilling efter endt vikariat. Ansættelse pr. 1. maj 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er søndag den 22. marts 2026
Vi afholder samtaler torsdag den 26. marts 2026.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.