Familieafdelingen i Langeland Kommune har i en længere periode været under stort pres og har haft en del opmærksomhed og mediebevågenhed. Det har man fra politisk side nu besluttet skal være anderledes, og området er derfor i gang med en genopretningsproces, hvoraf normeringen for børn- og ungerådgivere er øget med 60%.
Familieafdelingens ledelse er på plads med en leder af afdelingen samt 2 teamledere, og vi søger nu en børne- og ungerådgiver, der både fagligt og menneskeligt har lyst til at være en aktiv del af opbygningen af en styrket familieafdeling. Det kræver mere end god vilje - det kræver solid faglighed, stærke samarbejdsevner, overblik, arbejdskapacitet, godt humør og en kollegial tilgang. Du skal ikke love mirakler, men kunne og ville bidrage til den nødvendige forandring og udvikling.
Vi står foran et omfattende samarbejde med Social- og Boligstyrelsens Task Force, og hertil er vi langt i vores bestræbelser på at skabe stabilitet således, at afdelingen har et fagligt fundament at bygge videre på. Seneste arbejdspladsvurdering viste, at vi er på rette vej, og aktuelt har vi en meget engageret personalegruppe, der trives i deres arbejde.
Dine opgaver vil blandt andet være:- Selvstændig sagsbehandling efter Barnets Lov
- Faglig sparring med dine kollegaer
- Aktiv medspiller i kulturopbygning, hvor trivsel, tryghed og faglighed går hånd i hånd
- Samarbejde med relevante interne og eksterne aktører, herunder skoler, daginstitutioner, PPR og Flexhuset (udfører) mfl.
- Bidrage til implementering af ny lovgivning og strategiske tiltag, f.eks. i samarbejde med Task Force
Vi forestiller os, at du:- Er uddannet socialrådgiver med erfaring fra det specialiserede børne- og ungeområde
- Har mod på forandring og ser muligheder i et fagligt løft
- Kan samarbejde, kommunikere klart og bidrage til et godt kollegialt miljø
- Har et godt kendskab til relevant lovgivning - og måske endda til DUBU?
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket i pressede situationer
Hvad tilbyder vi?- En arbejdsplads i udvikling - med mulighed for at sætte sit eget præg
- Stor opbakning fra afdelingens ledelse
- Tæt kollegialt og fagligt fællesskab
- Supervision, faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
- Fleksible rammer, herunder mulighed for hjemmearbejde
- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Familieafdelingen er organisatorisk placeret under Borger, Social og Arbejdsmarked og har adresse på Rådhuset, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing.
Hvis du har lyst til at være med på holdet og være en del af vores forandring og udvikling - så glæder vi os til at høre fra dig!
Der forventes afholdelse af samtaler i uge 4. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffe- og børneattest.
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tanja Krogh Jensen på telefon 21 57 67 46 eller leder af Familieafdelingen Cathe Bilenberg på telefon 21 27 30 38.
Send ansøgning vedlagt relevante bilag senest den 12. januar 2026.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.