Del din faglighed med osVi søger børnefysioterapeut– ikke skrivebords-specialister, men kollegaerHvis du leder efter et job, hvor du:
- sidder mest på kontor
- laver træning om børn – ikke med dem
- arbejder parallelt med pædagogerne
… så er det her
ikke stillingen for dig.
Hvis du derimod tror på, at
de bedste indsatser sker midt i hverdagen, sammen med børn, pædagoger – og ja, også køkkendamen – så læs videre.
Én børnefysioterapeuter søges til Specialbørnehaven Himmelhuset (20–25 timer)Vi har ansat en børnefys, som mangler en kollegaStillingen ønskes besat
hurtigst muligt eller senest 1. martsArbejdstiden aftaler vi sammen – måske passer det perfekt ind i dit nuværende arbejdsliv.
?? Helsingør – ca. 30 minutter fra København
Himmelhuset – kort fortaltHimmelhuset er Helsingørs eneste
§83-tilbud for børn med varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.
- 30 børn i alt
- 5 stuer
- 6 børn og 4 voksne pr. stue
- Mange børn med ASF
- Derudover børn med CP, syndromer og multiple funktionsnedsættelser
- Alle børn har sproglige og kommunikative udfordringer
Her arbejder vi
tværfagligt i praksis – ikke kun på papiret.
Vigtigt: sådan arbejder vi (og sådan gør du også)I Himmelhuset er fysioterapi
ikke noget, der foregår bag en lukket dør.
Det er et krav – ikke et ønske – at du:
- har faste dage på stuerne
- er med i garderoben
- deltager i måltider
- hjælper med at skifte, støtte, strukturere og skabe ro
- indgår på lige vilkår med pædagoger, medhjælpere, køkken- og rengøringspersonale
Hos os er du ikke “den udefrakommende fagperson”.
Du er
en del af arbejdsfællesskabet.
Dine rammer- Åbningstid: 7.00–16.30
- Åbent alle hverdage – hele året
- Rigtig gode fysiske faciliteter:
- Nyt, stort fællesrum
- Veludstyret motorikrum (trampolin, briks, ophæng m.m.)
- Stor legeplads
- Natur lige udenfor døren
- Snoezelhus som nærmeste nabo
Dit arbejde hos osDu deler de 30 børn med en anden fysioterapeut.
Ikke alle børn har samme behov – og derfor arbejder du fleksibelt med:
- individuel terapi
- hold
- træning integreret i hverdagen
- sparring og guidning af pædagogisk personale
Alt planlægges, justeres og evalueres
i fællesskab med pædagoger og leder.
Vi forestiller os, at du:- er uddannet fysioterapeut
- har erfaring med børnefysioterapi (autisme og/eller multiple funktionsnedsættelser)
- kender til redskaber som Sensory Profile, CPOP, Bailey, Movement ABC m.fl.
- har erfaring med hjælpemidler og GOP-planer
- gerne kender til alternative kommunikationsformer
- kan arbejde struktureret – uden at blive rigid
- har pædagogisk blik og lyst til samarbejde
- prioriterer tid med børnene højere end tid bag skærmen
Det vigtigste er dog dette:At du:
- har lyst til at være midt i hverdagen
- kan arbejde tæt sammen med pædagoger – og lytte til deres viden
- deler din faglighed, så den kan bruges hele dagen
- bidrager til et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden – også når det ikke står i jobbeskrivelsen
Så kom og mærk stedet.
?? Kontakt leder
Anette Schnell på
27 40 90 50for spørgsmål eller aftale om besøg.
Samtaler afholdes løbende.
Til sidst – helt ærligtHvis du drømmer om et job, hvor:
- faglighed og praksis hænger sammen
- hierarkiet er fladt
- og børnene altid er i centrum
… så er Himmelhuset måske dit næste sted.
Vi leder ikke efter en titel.
Vi leder efter
en kollega, som vil børnene og os.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.