Fast stilling – 30 timer/uge fordelt på 4 dage pr. 1. august 2025Vores dygtige og erfarne tandklinikassistent går snart på velfortjent pension – og derfor søger vi nu en ny kollega til vores engagerede team på tandreguleringen i Børne- og Ungdomstandplejen i Hillerød Kommune.
Er du en passioneret tandklinikassistent, der brænder for at gøre en forskel for børn og unge? Har du lyst til at blive en del af et dynamisk og omsorgsfuldt team, hvor faglighed og samarbejde er i højsædet? Så kan vores ledige stilling være noget for dig.
Du vil blive en del af vores team på tandreguleringen, som består af specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter, hvilket giver gode muligheder for faglig sparring og samarbejde på tværs af afdelingerne.
Tandplejen har til huse i vores moderne Tandplejehus, som ligger på Carlsbergvej 13B - tæt på Hillerød station.
Vi leder efter en kollega, der- har erfaring som tandklinikassistent – gerne inden for tandregulering
- er vant til at arbejde med IT
- har gode samarbejdsevner og trives i et team
- er god til at kommunikere med både børn, unge og forældre
- trives i en hverdag med mange kolleger og varierende opgaver
- er mødestabil, engageret og positiv.
Vi tilbyder- et stærkt fagligt miljø med dygtige og hjælpsomme kollegaer
- et spændende og alsidigt job med fokus på kvalitet og udvikling
- en rummelig arbejdsplads, hvor vi værdsætter forskellighed
- mulighed for selvstændig arbejdet i form af egne pt.
- en moderne, lys og velindrettet klinik med fælles klinikrum, der styrker samarbejdet mellem vores teams
- mulighed for faglig udvikling og sparring og vi afholder løbende faglige møder
- en opstart hvor du følges af en mentor
- afholder sociale arrangementer i Tandplejen, for at styrke det god arbejdsmiljø
- arbejde med TMTand (Solteq), VisiQuick og Onyx.
Lidt om osI Hillerød Tandpleje er vi 56 ansatte og har godt 12.000 børn og unge fra Hillerød og godt 6000 børn og unge fra Halsnæs tilknyttet Tandreguleringen.
Tandreguleringen har et fælleskommunalt samarbejde med Halsnæs Kommune og vi behandler derfor børn og unge fra både Hillerød Kommune og Halsnæs Kommune.
Vi dækker hele spektret fra basistandpleje og tandregulering til omsorgs-, special- og socialtandpleje. Vi tilbyder også behandling i narkose nogle dage om måneden.
Er du vores nye tandklinikassistent?Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde dig velkommen på klinikken, hvor vi hver dag arbejder for høj kvalitet for vores patienter.
Ansøgningsfristonsdag den 4. juni 2025.
Samtaler afholdes onsdag den 11. juni 2025.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overtandlæge Kathrine Lommer Nørgaard på telefon 72 32 35 01 eller mail:
knoe@hillerod.dkOplysninger om Tandplejen kan findes på vores hjemmeside:
www.tandplejenhillerod.dkLøn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.