Brænder du for at optimere hverdagen i hjemmeplejen og trives du i en nøglefunktion, hvor du kan gøre en reel forskel for både borgere og kolleger? Så er du måske den sygeplejerske med disponentfunktion, vi søger til Distrikt Kollektivhuset.Hos os får du en spændende og udfordrende stilling, hvor du bliver en central figur i den daglige planlægning og koordinering af indsatsen hos borgerne, der modtager personlig pleje, praktisk hjælp og sygepleje. Vi er et stort team på ca. 45 faste medarbejdere, bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, en distriktssygeplejerske og -terapeut og afløsere. Med den nye ældrelov står vi over for store forandringer i den måde, vi leverer ældrepleje på, og vi søger derfor en sygeplejerske, der har lyst til at være en aktiv del af den spændende udvikling.
Du vil blive en del af et disponentteam, som aktuelt består af to disponenter, hvilket giver dig rig mulighed for tværfaglig sparring med erfarne kolleger. Vi søger en sygeplejerske, der udover at have klinisk erfaring fra primær sektor også har lyst til at være en synlig profil i hverdagen.
Dine primære opgaver vil inkludere- Daglig disponering
Du vil være ansvarlig for den daglige planlægning af ruter og opgaver for vores team, så vi sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og høj kvalitet i plejen. Dette indebærer ofte mødetid kl. 6:30 i hverdagene. - Koordinering og prioritering
Du skal være god til at prioritere i indsatser og effektivt koordinere med både ledelse og personale. Dette kræver en vis grad af robusthed, da du kan stå i et krydspres mellem forskellige interesser. - Fleksibel opgavevaretagelse
Det meste af din tid vil gå med disponering, men det kan være nødvendigt, at du indgår i sygeplejefaglige opgaver hos borgerne ved f.eks. sygdom eller ferieafvikling. Da disponentfunktionen deles med to andre kolleger, forventes du at varetage andre opgaver som du selv kan være med til at definere afhængig af kvalifikationer, ønsker og erfaring. - Weekendvagt
Weekendvagt hver 6. weekend for at bevare en forståelse for det udførende arbejde.
Vi tilbyder- Et dynamisk og engageret team, der vægter faglighed og trivsel højt
- Grundig og god oplæring, så du føler dig tryg i din nye rolle.
- Fast sparring med leder og kolleger på ugentlig basis, så du altid har et sted at vende udfordringer og succeser.
- Timetal efter aftale, der passer til dine ønsker.
- Faste møder med andre disponenter i organisationen.
- Mulighed for at have særlige nøglefunktioner – brænder du f.eks. for velfærdsteknologi, kan du blive ansvarlig for at udvælge relevante borgere til skærmbesøg.
Vi forventer, at du- Er en positivt indstillet og proaktiv person, der bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Kan håndtere uforudseelige ændringer i planerne og kan bevare overblikket i travle situationer.
- Er villig til fleksibilitet i opgaver og mødetider – vi er et team, der hjælper hinanden.
- Har en høj grad af mødestabilitet.
- Har lyst til at være synlig.
Der påregnes 3 måneders prøvetid.
Er du den sygeplejerske med disponentfunktion, vi leder efter? Send os din ansøgning! Vi glæder os til at høre fra dig.
AnsøgningsfristSøndag den 15. oktober 2025.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 22. oktober mellem kl. 9.00-12.00.
Har du spørgsmåler du velkommen til at kontakte Trine Visholm på telefon 23 42 48 62.