Har du både kreativ energi og næse for det kommercielle? Elsker du at arbejde med indhold, der fanger? Og kan du nørde med CRM og omsætte leads til relationer og salg? Så læs endelig videre. Vi søger nemlig dig, der kan få vores kurser til at fylde mere i både bevidstheden og kalenderen hos vores målgrupper. Hos TEC leder vi efter en kollega, der kan få synlighed og salg til at spille sammen, engagere vores målgrupper og være med til at fylde vores kurser på AMU- og EUD-området. Det kræver en bred profil – og vi ved godt, at det er lidt af en ønskeliste.
Så hvis du kan se dig selv i rollen, men ikke tjekker alle bokse, håber vi, du søger alligevel. Vi leder efter den rette balance mellem kompetencer og nysgerrighed.
Hvad skal du lave? I rollen som kommunikations- og marketingmedarbejder får du en central plads i TECs kommunikationsteam, og bliver samtidig tæt sparringspartner med vores uddannelseskonsulenter.
Din mission? Kort sagt:
At kombinere storytelling med strategi og bygge relationer gennem digital markedsføring. Du får mulighed for at være en nøglespiller i TECs nye kommunikationsstrategi, og du får ansvaret for at udvikle og eksekvere målrettede kampagner, hvor indhold, CRM og sociale medier spiller tæt sammen for at skabe synlighed og salg.
Dine opgaver vil bl.a. bestå i at:
- Skrive fængende nyhedsbreve og lave kampagner via vores CRM-system, der konverterer leads til kunder.
- Producere engagerende indhold (video, tekst, fotos) til sociale medier og nyhedsbreve.
- Styrke vores tilstedeværelse og synlighed på LinkedIn, både gennem annoncering, organisk indhold og community management.
- Understøtte kursussalget i tæt samarbejde med konsulenter, koordinatorer og undervisere på tværs af TEC.
- Udvikle og optimere vores kursuskatalog og kampagnemateriale.
- Bruge målgruppeindsigter og analyser til at designe relevante og salgsdrevne kommunikationstiltag.
Alt dette vil selvfølgelig ske i samspil med specialister, eksterne konsulenter og resten af TEC.
Hvem er du? Du er en energisk formidler, der både kan skrive fængende og tænke kommercielt. Du trives med at skabe relationer digitalt, og du har styr på, hvordan man bruger content og CRM til at bygge bro mellem kommunikation og salg. Du er god med ord, og så har du en naturlig interesse for indholdsproduktion og visuel storytelling. Du trives i samarbejdet med mange forskellige fagligheder og har altid modtager og målgruppe for øje.
Vi ser gerne at du:
- Har erfaring med content marketing og CRM (fx kampagnestyring og lead nurturing).
- Har flair for både tekst og visuel storytelling.
- Er hjemmevant på sociale medier og følger med i trends.
- Har erfaring med effektiv brug af LinkedIn som kommunikationskanal.
- Har erfaring med Premiere Pro, Photoshop og Lightroom eller er nysgerrig på at lære det.
Hvem er vi? TEC er en af Danmarks største erhvervsskoler med mere end 20 forskellige erhvervsuddannelser, HTX, EUX, 10. klasse og et bredt udvalg af efteruddannelser for faglærte og ufaglærte. Vi holder til på fem adresser i hovedstadsområdet – og hvert år hjælper vi over 25.000 mennesker videre i deres uddannelses- og karrierevej.
I kommunikationsafdelingen har vi stor tillid til hinanden og altid plads til både nye idéer og et godt grin. Vi tilbyder et fleksibelt, udfordrende og støttende arbejdsmiljø, hvor kreativitet og udvikling er i højsædet. Vi glæder os til at byde dig velkommen ind i et stærkt teamsamarbejde og en feedbackkultur med en positiv indstilling til læring og udvikling.
Det praktiske Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat eller mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med opstart den 5. januar 2026 (formel tiltrædelse 1. januar).
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
Din arbejdstid vil være fordelt mellem kommunikationsafdelingen på campus Frederiksberg og vores campus i Hvidovre.
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.
Vi glæder os til at høre fra dig Har du lyst til at blive en del af holdet? Upload din ansøgning og dit CV via linket her på siden senest onsdag den 29. oktober 2025.
Vi forventer at holde 1. samtaler den 6. november 2025.
Vil du vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte planlægningsredaktør Anne Katrine Kragholm Lewinsky på telefon +45 2545 3972 eller på mail akkl@tec.dk.
Hvis du vil vide mere om TEC På
Job på TEC kan du lære os bedre at kende.
Du kan læse mere om TEC på
www.tec.dk.