I Center for Neuropædagogik arbejder vi med voksne borgere med erhvervet hjerneskade, som har brug for støtte til at skabe mening og sammenhæng i hverdagen. Som ergoterapeut bliver du en central del af vores tværfaglige team, hvor du bruger din ergoterapeutiske faglighed til at understøtte træning med borgerne i deres lejligheder eller i aktivitetscenteret.
Vi har fokus på høj faglighed og et stærkt kollegafællesskab med plads til nye input og ideer.
Du møder ind om morgenen og tjekker dagens plan – ikke alt kan planlægges, men vi gør os umage for at skabe en stabil og genkendelig hverdag for borgerne.
En borger har brug for verbal støtte og guidning til at opretholde en meningsfuld hverdag, en anden skal have tilpasset et hjælpemiddel. Senere på dagen afholder du et bage hold, du træner arm, mundmotoriske øvelser, laver observationer, deltager i mad hold m.m.
En spændende stilling med mangeartede og vekslende arbejdsopgaver, hvor du kan mærke, at du kan gøre en forskel.
I løbet af dagen dokumenterer du din indsats elektronisk og deltager i faglig sparring med kolleger fra andre faggrupper. Vi arbejder tværfagligt med sigte på udvikling og vedligeholdende træning, af borgernes fysiske, kognitive og sociale funktioner. Borgerens mål og behov er altid udgangspunkt for et sammenhængende forløb, hvor du i fællesskab med den enkelte borger, finder løsninger.
Hos Center for Neuropædagogik prioriterer vi både medarbejdernes og borgernes trivsel højt. Vi tilbyder:
Vi bruger Caseflow til denne rekruttering. Det betyder, at du kun skal besvare nogle spørgsmål om stillingen for at komme i betragtning. Vi vurderer dig kun på dine kompetencer og din motivation – ikke på din baggrund, kø, etnicitet, alder eller hvordan dit CV ser ud.
👉 Klik her for at komme i gang – og kom ét skridt nærmere en samtale. (Når du trykker på linket, bliver du bedt om at indtaste din e-mail og får tilsendt en kode.)
❓ Har du spørgsmål?Indtil d. 18.07.25 Kontakt afdelingsleder Gitte Severin på tlf.: 2013 4721
mail: gisev@naestved.dk.
Herefter kontakt afdelingsleder Heidi Jacobsen på tlf.: 25450180 mail: heimja@naestved.dk
📌 Praktisk infoCenter for Neuropædagogik er et fagspecialiseret døgn- og dagtilbud under Næstved Kommune. Vi arbejder med voksne borgere med erhvervet hjerneskade i alderen 18–65 år. Vores tilgang er baseret på neuropædagogik og tværfagligt samarbejde, hvor vi arbejder målrettet med borgernes udvikling og trivsel.
Du bliver en del af et engageret team på ca. 40 medarbejdere – bl.a. pædagoger, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut og sygeplejerske. Vi arbejder tæt sammen og tror på, at trivsel og faglighed hænger uløseligt sammen – både for borgere og medarbejdere. Læs mere om os her.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.