Vær med til at skabe oplevelser, gæsterne husker
Har du lyst til at lære verdens bedste værtskab fra nogle af de dygtigste i branchen? Drømmer du om at arbejde i en levende og lærerig atmosfære, hvor fællesskab og ansvarlighed går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger som tjenerelev.
Hos os er det ikke bare et job – det er en rejse ind i værtskabets verden
På Nyborg Strand bliver du en del af Fyns største uddannelsesplads, og som tjenerelev spiller du en vigtig rolle i at give vores gæster de gode oplevelser, vi er kendt for. Du lærer af erfarne kolleger i et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden, løfter i flok – og har det sjovt sammen undervejs.
Du kan læse mere og blive klogere på os her.
Din hverdag som elev
Nyborg Strand er en stor arbejdsplads med mange spændende opgaver. Du kommer til at arbejde i vores tre forskellige restauranter, ved selskaber, konferencer og møder. Opgaverne varierer afhængigt af, hvilke gæster vi har i huset – og du kan glæde dig til at lære alt fra opdækning og servering til vinkendskab og gæstehåndtering.
Vi sætter en ære i at skabe de bedste rammer for læring og udvikling. I vores elevrestaurant, Restaurant Stranden, arbejder vi med gastronomi med omtanke - fra sæsonbaserede menuer med friske, økologiske råvarer til lokale specialiteter fra egnen omkring os. Her er du med til alt fra udvikling af menu til den sidste servering. Vi sørger for en grundig oplæring, og du bliver klædt godt på til både den praktiske og den teoretiske del af uddannelsen.
Vi tilbyder dig:
Vi forventer, at du:
Du kan starte som tjenerelev med både EUD- og EUX-baggrund, eller starte i ny mesterlære. Har du allerede erfaring fra branchen, er det kun et plus – men det vigtigste er din motivation.
Klar til at tage det første skridt?
Så send din ansøgning hurtigst muligt via linket her i opslaget. Vi ser gerne at du også vedhæfter en kort video introduktion af dig selv. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte restaurantchef Rasmus Andersen på roa@nyborgstrand.dk eller tlf. 65 15 05 27.