Bliv studentermedhjælper i Applikationer – og få indblik i, hvordan vi styrer Region Sjællands digitale udvikling

fuldtid
Bliv studentermedhjælper i Applikationer – og få indblik i, hvordan vi styrer Region Sjællands digitale udvikling
  • Region Sjælland
  • Ærtekildevej 1, 4100 Ringsted

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor struktur, overblik og samarbejde er nøgleord? Og har du lyst til at bidrage med meningsfulde administrative og praktiske opgaver i en organisation med stor samfundsmæssig betydning? Så er du måske vores nye studentermedhjælper!

Hvem er vi – og hvad laver vi?
I Applikationer forvalter vi størstedelen af de applikationer, som benyttes i hele Region Sjælland. I teamet Leverancer & Kvalitet understøtter vi processer på tværs af hele enheden Applikationer og har en stor snitflade til resten af Koncern Digitalisering.

Vi sikrer fremdrift, prioritering og koordinering af de mange opgaver som løses i Applikationer – og med vores stærke samarbejde og overblik, er vi med til at gøre en reel forskel for både borgere og medarbejdere i regionen.

Bliv en del af en stor offentlig IT-organisation
Vi tilbyder et fleksibelt studiejob med 15 timer om ugen og forståelse for, at studiet kommer først. Du bliver en del af en spændende og lærerig arbejdsplads med dygtige og hjælpsomme kolleger, hvor du får mulighed for både faglig og personlig udvikling – og for at sætte dit præg på opgaverne. Samtidig får du indsigt i, hvordan en stor offentlig IT-organisation arbejder med styring, planlægning og digitalisering.

Du bliver en del af teamet Leverancer & Kvalitet - et sjovt og godt team, som sætter en stor ære i, at have vores studentermedhjælper med til de fede opgaver

"Jeg startede selv som studentermedhjælper i 2017 og jeg har allerede været flere steder i organisationen, og det er generelt et sted med store muligheder for udvikling. Vi har det virkelig godt sammen og der er en let og uformel stemning, som gør det meget trygt at kaste sig ud i nye og spændende opgaver. Jeg er glad for at sidde i den her tværgående funktion, som gør at mine opgaver strækker sig ud i hele organisationen og samtidig er meget forskelligartede” – kommende kollega Line Kirk Gudmansen

Læs mere om os og vores arbejdsplads. 

Dine opgaver som studentermedhjælper
Som studentermedhjælper får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver, som både understøtter driften og giver mulighed for faglig udvikling.

Du vil bl.a. komme til at hjælpe med mødebooking, kalenderkoordinering og praktiske onboarding-opgaver som bestilling af udstyr og administration af adgangskort. Derudover vil du bidrage til at vedligeholde og strukturere interne SharePoint-sites, understøtte dokumentationsopgaver og compliance-rapportering samt trække data og udarbejde rapporter i ServiceNow, som understøtter datadrevne beslutningsprocesser. En vigtig del af din rolle bliver også at sikre overblik over igangværende og kommende indsatser samt undersøge muligheder for at optimere, digitalisere og automatisere manuelle arbejdsgange.

Du vil få en central støttefunktion for vores proces managers og specialister samt arbejde tæt på kerneopgaverne i en stor offentlig IT-organisation. Vi lover, at du vil lære meget – og at vi også vil lære noget af dig.

Er du i gang med en videregående uddannelse?
Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse – fx inden for IT, samfundsvidenskab, planlægning, administration, data eller lignende
  • Er struktureret, nysgerrig og har blik for detaljer
  • Har flair for IT og digitale værktøjer – gerne Office 365 og SharePoint
  • Kan arbejde selvstændigt, men også trives med at være en del af et team
  • Har lyst til at bidrage til, at vores team bliver endnu skarpere og mere datadrevet
  • Er udadvendt og har mod på at samarbejde på tværs af vores organisation

Det er ikke afgørende, om du tidligere har arbejdet med IT- eller planlægningsopgaver – vigtigst er din motivation, læringslyst og evne til at sætte dig ind i nye ting.

Interesseret?
Send os din ansøgning og CV senest den 23. juni 2025 kl. 12:00. Samtaler afholdes løbende og vi ønsker gerne ansættelse pr. 1. september 2025. Vi er dog fleksible i forhold til opstartsdato.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 15 timer inkl. frokost med flextidsordning.

Har du spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kristine Toft Brandi på telefon 6169 9236.

Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.

#stærkesttildigitalisering

Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind