Bliv støtte i hverdagen for sansende og nysgerrig ung kvinde

deltid
Bliv støtte i hverdagen for sansende og nysgerrig ung kvinde
  • DUOS A/S
  • Ellebjergvej 52, 1. 2450 København SV

Har du lyst til at skabe ro og struktur? Så kan du få en vigtig rolle i hjemmet hos en ung pige med særlige behov.

Om opgaven
Du bliver støtte for en 19-årig pige, der er engageret og fuld af grin, når hun er optaget af noget, hun holder af. Hun er sansesøgende og har stor glæde af aktiviteter med lyd og rytme – særligt musik. Samtidig har hun brug for tydelighed og tålmodighed, da skift og krav kan vække frustration.

Pigen kommunikerer med lyde og kropssprog og har brug for støtte til at navigere i sine omgivelser. Hun er udviklingshæmmet, ser dårligt og er uden stå- eller gangfunktion. Derfor bruger hun specialiserede hjælpemidler, og du vil få grundig oplæring i både dem og hendes behov.

Din opgave bliver at støtte hende i personlig pleje, ved måltider og i hverdagens aktiviteter – med ro, nærvær og sans for struktur. Støtten foregår i hjemmet, og du samarbejder tæt med familien, som introducerer dig grundigt.

Om dig
Du har erfaring med borgere med omfattende funktionsnedsættelser – enten fagligt eller som pårørende. Du er rolig, tålmodig og god til at aflæse kropslige signaler. Du kan skabe tryghed gennem tydelighed og nærvær – og du trives med at arbejde tæt sammen med en familie.

Har du erfaring med nonverbal kommunikation og unge uden talesprog, er det en fordel.

Ved ansættelse skal du gennemføre vores e-learningskurser i blandt andet epilepsi og medicinhåndtering.

Arbejdstid
Tirsdag kl. 10.00–16.00
Onsdag kl. 10.00–16.00

Der kan forekomme enkelte vagter i weekenden efter nærmere aftale.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 177580

Log ind