Bliv socialfaglig koordinator og vær med til at styrke indsatsen for unge i København

fuldtid
Bliv socialfaglig koordinator og vær med til at styrke indsatsen for unge i København
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vil du være med til at udvikle kvaliteten i sagsarbejdet for unge i Socialforvaltningen i Københavns Kommune og sikre, at vores indsatser hænger sammen på tværs af fagområder? Er du en stærk faglig profil, der trives i en rolle, hvor du både understøtter dine kolleger og bidrager til udviklingen af praksis?

Så er det måske dig, vi søger som ny socialfaglig koordinator i Ungeområdet i Din Sociale Indgang. Din Sociale Indgang er Socialforvaltningens myndighedsområde.

Vi opnormerer i Ungeområdet på koordinatorstillinger, da vi gerne vil styrke den faglige kvalitet og sparringen til sagsbehandlerne.

Vi søger tre socialfaglige koordinatorer. Én i UPA 1, én i UPA 2 og en tværgående koordinator på tværs af Ungeområdet, der har særligt fokus på Voksenudredningsmetoden (VUM).

Om Ungeområdet
I Ungeområdet arbejder vi med unge københavnere mellem 18 og 30 år, som har brug for støtte til at mestre hverdagen, udvikle sig og skabe et meningsfuldt liv. Vi har samlet sagsbehandlingen ét sted for at sikre et mere sammenhængende og helhedsorienteret myndighedsarbejde.

Vi holder til på Borups Allé 43, hvor vi samarbejder om at skabe de bedste rammer for unge i København.

UPA 1 og 2 arbejder med unge, som har behov for støtte på grund af udsathed, psykiatri eller autisme. Vi lægger vægt på inddragelse af de unge samt at koordinere deres forløb med andre aktører i civilsamfundet og i kommunen.

Som koordinator i UPA 1 eller 2 bliver du en del af et fagligt stærkt team, der arbejder helhedsorienteret og tæt sammen med samarbejdspartnere i og uden for forvaltningen for at skabe stabile, udviklende og sammenhængende forløb for de unge. I Ungeområdet vil vi så have fem faglige koordinatorer i alt.

Som tværgående faglig koordinator for Voksenudredningsmetoden (VUM), skal du understøtte Ungeområdets medarbejdere i at anvende metoden så den bliver det bedst mulige redskab til at beskrive borgerne støttebehov. Vi er i gang med at undervise alle medarbejdere i en opdateret visitationsmodel, hvor vi lægger stor vægt på læring.

Din rolle som koordinator
Som faglig koordinator får du en central rolle i at understøtte både den faglige kvalitet og medarbejdernes udvikling og i at skabe struktur, sammenhæng og læring på tværs af teams. Du bliver en vigtig sparringspartner for både medarbejdere og ledelse.

Du skal

  • understøtte kvaliteten i sagsbehandlingen gennem sparring, sagsgennemgang og rådgivning i komplekse sager
  • bidrage til, at medarbejderne bruger de faglige metoder og værktøjer som fx VUM og Faglig Portal
  • deltage i onboarding af nye medarbejdere og styrke faglig læring gennem fælles undervisning, sparringsfora og videndeling
  • samarbejde tæt med afdelingslederen om at understøtte faglig ledelse, fordeling af opgaver og udvikling af praksis
  • bidrage til det tværgående samarbejde – både internt i Socialforvaltningen og med andre aktører
Du arbejder vidensbaseret og bidrager til, at arbejdet med borgerne lever op til lovgivning, metode og serviceniveau med fokus på borgerens perspektiv og retssikkerhed.

Som tværgående koordinator får du en særlig opgave med at udvikle og understøtte brugen af Voksenudredningsmetoden i hele Ungeområdet.

Hvem er du?
Du er en fagligt stærk socialrådgiver, socialformidler eller tilsvarende med erfaring fra myndighedsområdet og interesse for at udvikle praksis sammen med kolleger.

Vi forestiller os, at du

  • har solid erfaring med sagsbehandling og målgrupperne i Ungeområdet
  • kan omsætte viden til praksis og formidle den tydeligt til kolleger
  • har en coachende og motiverende tilgang i din sparring
  • kan strukturere, prioritere og skabe overblik i en kompleks hverdag
  • trives med både driftsnære og udviklingsorienterede opgaver
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT.

Der vil blive anmodet om straffeattest ved ansættelse.

Stillingerne er fuld tid. Tiltrædelse forventes den 1. januar 2026.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i UPA 1 Morten Larsen på 51 71 73 59, afdelingsleder i UPA 2 Steen Lindorff Jensen på 51 63 33 13 eller områdechef Merete Lefeldt på 26 31 51 37.

Søg via linket senest torsdag den 20. november 2025
Vi forventer at holde samtaler i starten af uge 48.

Log ind