Bliv Salgstrainee hos Poul Nielsen Automobiler i Næstved

fuldtid
Bliv Salgstrainee hos Poul Nielsen Automobiler i Næstved
  • POUL NIELSEN AUTOMOBILER ApS
  • Holsted Park 18, 4700 Næstved

Bliv Salgstrainee hos Poul Nielsen Automobiler i Næstved

Drømmer du om en karriere i bilbranchen, hvor udvikling og passion for biler går hånd i hånd? Er du klar til at blive produktekspert i BMW elbiler og få et stærkt fundament inden for salg?

Så er dette din chance!

Stillingen er på fuld tid og kombineres med et toårigt skoleforløb, der giver dig den perfekte balance mellem teori og praksis. Du bliver en del af en spændende branche i konstant udvikling.

 

Om jobbet

Som salgstrainee hos os får du den perfekte start på din karriere som bilrådgiver!

Gennem et intensivt og spændende forløb vil du få en grundig oplæring i salg af nyere brugte BMW elbiler. Du får en hverdag blandt et af Sjællands største udvalg af BMW elbiler. Du bliver produktekspert i BMW elbiler lige fra, hvor lang en rækkevidde de forskellige modeller har, til hvordan man får bilen til selv at parkere. Du bliver uddannet i at rådgive om finansiering samt salg af tillægsydelser som forsikringer, serviceaftaler og udstyr. Derudover bliver du en vigtig del af at skabe fantastiske kundeoplevelser hver eneste gang.

Samtidig med din toårige praktiske uddannelse hos Poul Nielsen Automobiler, gennemfører du Bilbranchens "Bilsælger-uddannelse" på Business College Syd i Mommark. Skoleforløbet består af 10 ugers skoleophold, så du får den perfekte kombination af teori og praksis.

Er du klar til at tage første skridt mod en spændende fremtid i bilbranchen?

 

Om dig

Vi søger en salgstrainee, der brænder for salg. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være gymnasial, som fx HHX, STX, EUD, EUX eller anden 2 årig uddannelse. Det vigtigste er, at du har en stærk motivation for at opnå resultater og udvikle dig i en branche, der hele tiden er i bevægelse.

Du arbejder struktureret, har en solid arbejdsmoral og en naturlig tilgang til kundeservice og salg. Derudover er du smilende, udadvendt og elsker at møde nye mennesker.

For at kunne bestride stillingen kræver det, at du har et gyldigt kørekort og behersker dansk i både skrift og tale. Da vi har åbent hver lørdag og søndag, skal du også være indstillet på at indgå i en fælles vagtplan, hvor weekendarbejde vil være en fast del af din hverdag.

 

Vi tilbyder

Hos os får du en stilling i konstant udvikling, hvor hverdagen er udfordrende, travl og aldrig ens. Du bliver en del af et stærkt team af kompetente, dygtige og engagerede kollegaer, der brænder for salg og kundeservice. Vores salgsteam består af i alt 4 personer med stor lyst til at lære fra sig og hjælpe hinanden i hverdagen. Vi er et veletableret familiefirma i stor vækst og netop kåret til Børsen Gazelle 2025. Vi sælger kun nyere brugte BMW og MINI elbiler. Du får derfor en hverdag med markedets bedste biler.

 

Ansøgning

Send din ansøgning samt CV til  salg@poulnielsen.dk. Vi behandler alle ansøgninger fortroligt og indkalder løbende til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte salgschef Michael Nielsen på tlf. 60 98 80 01

 

Vi ser frem til at høre fra dig! 

 

 

 

Log ind