Er du klar til at tage dit første skridt ind i en spændende karriere inden for rengøring og service? Etablissement- og terrænkommandoen søger nu en rengøringsteknikerelev til Hjørring. Vi tilbyder en lærerig uddannelse, hvor du får mulighed for at udvikle dine færdigheder og bidrage til vores vigtige opgave.
Om os: Etablissementspartnerelement Hjørring og øvrige, har ansvaret for rengøring flere steder i Danmark.
Dog er de faste rengøringsmedarbejdere tilknyttet Hjørring kaserne og nogle få steder omkring Hjørring.
Vi er i elementet 28 ansatte som fordeler sig på Kontoransatte, ejendomsserviceteknikere, håndværkere samt rengøringpersonale.
Om stillingen: Som elev ved Etablissement- og Terrænkommandoen vil du:
- Få ansvaret for at sikre, at vores faciliteter altid fremstår rene og indbydende.
- Lære om effektive rengøringsmetoder, brug af rengøringsmidler og –maskiner samt vigtigheden af hygiejne og sikkerhed.
- Være en del af et team, der sørger for, at vores gæster og medarbejdere får den bedste serviceoplevelse.
Vi søger rengøringstekniker- eller serviceassistentelever – også voksenelever eller dem, der ønsker et ”Ny Mesterlære” forløb. Du vil blive en del af vores rengøringsteam på 16 medarbejdere og indgå i en organisation, hvor trivsel, udvikling og kvalitet går hånd i hånd.
Om dig: - Du kan enten have grundforløbet eller starte i ny mesterlære
- Du har en positiv indstilling og lyst til at lære
- Du trives med at have travlt og arbejde i et team, hvor kvalitet og ansvar er i fokus
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om elevstillingen, er du meget velkommen til at kontakte tilsynsførende Anita Thomsen på mobil 5164 6619.
Har du spørgsmål om ansættelse eller vilkår, kan du kontakte i HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer fra Personelkommandoen på telefon 3266 5913.
Sådan søger du Søg stillingen via linket. De dokumenter du som minimum skal uploade er, din motiverede ansøgning, dit CV, folkeskolens eksamensbevis, grundforløbsbeviset fra den tekniske skole og eventuelt et realkompetencebevis.
Er du 25 år eller derover, skal du huske at vedhæfte et realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet denne på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en, til en mulig ansættelse.
Ansøgningsfristen er den 30. november 2025. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.
Stillingen er med tiltrædelse 1. februar 2026 eller efter aftale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM ETABLISSEMENT- OG TERRÆNKOMMANDOEN
Etablissement- og terrænkommandoen (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
- Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud ver hele Danmark.
- Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
- Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Du kan læse mere på
www.Ejendomsstyrelsen.dk