Vi søger nye kollegaer, der vil være med til at sikre tryghed, mening og trivsel for voksne med udviklingshæmning eller erhvervet hjerneskade. Hos Brande Åbo får du mulighed for at være med til at forme den faglige retning og udvikle dig som pædagog.
Om Brande Åbo:
- Brande Åbo er en del af Center for Udviklingshandicap Syd.
- Vi er et kombineret bo- og aktivitetstilbud: 32 lejligheder, en aflastningsenhed med 1 heldagsplads og et aktivitetstilbud med 20 pladser.
- Målgruppen er voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller med erhvervet hjerneskade.
- Vi arbejder ud fra Kerneopgaven: “Vi lykkes på området for voksne med udviklingshæmning, når de gives mulighed for et liv med tryghed, mening og trivsel ud fra individuelle livsvilkår og udviklingspotentiale”.
Vores pædagogiske tilgange er:
- Neuropædagogik
- Sanseintegration
- Strukturpædagogik
- KRAP
- Low Arousal
Sådan arbejder vi til dagligt:
- Vi arbejder med Struktur: dagsprogrammer og metodeplaner giver borgerne høj genkendelighed og tryghed.
- Vi arbejder med Low Arousal og KRAP-kaoslinje for at afstemme krav og sansepåvirkning i forhold til adfærd og trivsel.
- Vi arbejder med Kommunikation: konkret supplerende kommunikation som kontekter, symboler, billedkommunikation og tegn-til-tale bruges aktivt.
Hvad vi tilbyder dig:
- Mulighed for at præge den faglige udvikling med din viden og erfaring
- Deltagelse i en spændende proces med fokus på nye tiltag og uddannelser fx:
- Diplom i neuropædagogik
- Autismepiloten
- KRAP
- Uddannelse i alternativ supplerende kommunikation (ASK)
- Faglig sparring internt i afdelingen og på tværs af afdelinger
- Teamsamarbejde, hvor du er med til at sætte rammerne for borgeren
- Deltagelse i faglige temadage og relevante kurser
- Mulighed for at deltage i Fælles Faglig Platform på tværs af Brande Åbo i KRAP, Neuropædagogik og Sanseintegration samt Strukturpædagogik & Kommunikation – mødes 2 timer hver anden måned
- Relevant efteruddannelse på diplomniveau efter 1 års ansættelse
Hvad forventer vi af dig:
- Arbejde ud fra et anerkendende menneskesyn og udvikle relationen til borgerne
- Tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske processer
- Arbejde med udgangspunkt i den pædagogiske relation
- Erfaring med borgere med problematisk adfærd
- Specialisering inden for social og specialpædagogik
- Dokumentere og evaluere pædagogiske visioner, mål, metoder og praksis
- Identificere etiske dilemmaer og forholde dig reflekteret til etiske perspektiver
Vi arbejder tværfagligt sammen med sundhedsfaglige, ergoterapeuter, fysioterapeuter og omsorgspersonale for øget faglig refleksion og sparring.
Vi lægger vægt på, at alle følger Ikast-Brande Kommunes værdier: dialog, tillid og ansvarlighed.
Arbejdssted og arbejdstid
- Stillingerne på 25-37 timer pr. uge
- Ansættelser i Aktivtetscenteret (AC) og/eller på bo-tilbuddet
- Bo-tilbuddet: ca. 50/50 dag- og aftenvagter samt hver anden weekend
Løn og ansættelsesforhold
- Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
Tiltrædelse
- Snarest og senest 1. november 2025
Ansøgningsfrist og kontakt
- Ansøgningsfrist: søndag den 21. september 2025 kl. 12.00
- Vi afholder samtaler løbende
For yderligere information om stillingerne:
- Janne Bentzen Meinertz, teamleder AC, tlf. 20 48 78 64
- Dorte Bisgaard Tinglef, teamleder hus 1 og 3, tlf. 24 76 92 88
Sådan søger du
- Skriv en kort ansøgning og vedhæft dit CV samt relevante certifikater og bilag. Ansøgningen sendes elektronisk via kommunens jobportal.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.