Bliv nøgleperson i spændende projekter hos PM ENERGI – Projektleder søges til vores hybridafdeling

fuldtid
Bliv nøgleperson i spændende projekter hos PM ENERGI – Projektleder søges til vores hybridafdeling
  • PM ENERGI A/S
  • Østergade 134, 9700 Brønderslev

Vil du være en del af en virksomhed i vækst, der byder på en spændende hverdag med varierende opgaver, gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø?

Vi søger en dynamisk og løsningsorienteret projektleder, der kan tage ansvaret for spændende projekter i vores hybridafdeling.

PM ENERGI er en veletableret virksomhed med 100+ ansatte. Vi leverer skræddersyede løsninger med generatoranlæg, UPS-, og BESS-anlæg og servicerer disse med fokus på høj driftssikkerhed og kundetilfredshed. Med hovedkontor i Brønderslev og en afdeling i Hedehusene dækker vi hele landet og arbejder for at sikre høj kvalitet og pålidelige løsninger til vores kunder.

Opgaver
Som projektleder får du ansvaret for hele processen omkring levering af hybridanlæg. Du refererer til afdelingslederen for hybridafdelingen og vil blandt andet arbejde med projektering, tilbudsindhentning, indkøb og økonomistyring.

Du vil desuden være ansvarlig for opstarten og den endelige aflevering af projekter til vores kunder.

I denne rolle får du en bred kontaktflade, hvor du samarbejder med produktionen, el-afdelingen og salgsafdelingen, samtidig med at du har direkte kontakt til kunderne.

Stillingen indebærer desuden rejseaktivitet, hvilket giver dig mulighed for at være tæt på projekterne, når de udføres.

Kvalifikationer
Vi leder efter en projektleder, der er uddannet maskinmester eller har tilsvarende relevant baggrund. Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse og kendskab til generatoranlæg, solceller, vindmøller, BESS-anlæg og elektriske styringer.

Du skal være en holdspiller med et positivt sind, der bidrager til det gode arbejdsmiljø og samtidig leverer kvalitetsarbejde.

Stabilitet, fleksibilitet og evnen til at løse og koordinere opgaver effektivt er vigtige egenskaber i denne stilling. Derudover skal du være dygtig til at kommunikere og forstå værdien af at skabe gode og langvarige relationer til kunderne.

Du taler og forstår dansk, både i skrift og tale, samt du behersker engelsk i skrift og tale. Derudover har du flair for IT og ressourceplanlægning.

Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig introduktion, samt sidemandsoplæring i områdets opgaver.

PM ENERGI som arbejdsplads
Hos PM ENERGI får du mulighed for at arbejde selvstændigt og bruge dine faglige kompetencer aktivt – også i komplekse situationer, hvor overblik og struktur er afgørende. Du planlægger og tilrettelægger selv din hverdag, hvor du arbejder med spændende og varierende opgaver med fokus på at finde gode løsninger.

Når du starter som medarbejder hos PM ENERGI, sørger vi for en grundig og tryg opstart. Du får tilknyttet en personlig mentor som følger dig i den første tid og hjælper dig godt ind i vores organisation. Vi prioriterer en god onboarding, så du føler dig godt klædt på fra første dag og hurtigt bliver en naturlig del af virksomheden.

Vi arbejder ud fra en flad struktur, hvor idé hurtigt bliver til handling. Hos os er der kort vej til både kollegaer og ledelse – og ser du en fejl eller har en idé til forbedring, siger du det bare. For vi tror på, at dem, der sidder tættest på opgaven, også en dem, der bedst kan forbedre den. PM ENERGI er en løsningsorienteret virksomhed, hvor kunder sjældent har standardbehov, og derfor er vi vant til at tænke nyt, dele viden og hjælpe hinanden. Vi spiller hinanden gode og skaber holdbare løsninger.

Arbejdsforhold
Som medarbejder hos PM ENERGI bliver du tilbudt en stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi har et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer i en uformel organisation, med korte beslutningsprocesser. Vi tilbyder gode ansættelsesforhold, der udover lønnen også indeholder pension, fritvalgs-lønkonto og sundhedsforsikring. Der er en god omgangstone med højt til loftet og et stærkt fællesskab med flere sociale arrangementer i løbet af året. 

 

Log ind