Hej,
Jeg er en ung dreng på 15 år fra Sønderborg, som søger en fast kvindelig handicaphjælper – i første omgang til dagvagter, hvor vi kan lære hinanden rigtig godt at kende. På sigt vil der være mulighed for en fast vågen nattevagtsstilling.
Jeg har cerebral parese og har brug for en hjælper, der vil være en vigtig del af min hverdag og skabe tryghed omkring mig.
Hvem er jeg?
Jeg bruger en øjenstyret computer til at kommunikere, og min hverdag byder på tid med min familie, svømning og leg.
I dagvagterne får du mulighed for at lære mig, mine rutiner og mine behov godt at kende i et roligt tempo. Der vil være hjælp til personlig pleje, og du får selvfølgelig grundig oplæring – du skal ikke kunne det hele på forhånd.
Min familie består af fire personer, og de er super søde! Du kommer til at arbejde tæt sammen med dem og mit øvrige hjælperteam.
På sigt kan der blive tale om en fast vågen nattevagtsstilling, hvor opgaven blandt andet vil være at våge over mig om natten og hjælpe mig om morgenen.
Hvem er du?
Jeg leder efter en kærlig og stabil handicaphjælper, der brænder for at arbejde med børn som mig – en hjælper der både kan være min ven og min støtte.
Du behøver ikke have en specifik uddannelse. Det vigtigste er dit engagement, din vilje til at lære og din personlighed.
Du skal være:
Omsorgsfuld og stabil
God til at samarbejde
Fysisk robust
Der vil forekomme forflytninger og løft i arbejdet, og i en eventuel nattevagtsstilling vil dette være en fast del af opgaven. Det er derfor vigtigt, at du er fysisk stærk og trives med praktisk hjælp.
Har du en ungdommelig ånd, kan vi også dele nogle sjove stunder sammen.
Arbejdets rammer
Stillingen er som udgangspunkt dagvagter med henblik på at opbygge relation og kendskab.
Der vil på sigt være mulighed for en fast vågen nattevagt på ca. 32 timer om ugen.
En eventuel nattevagt vil typisk ligge kl. 22.00–07.00 og planlægges i samarbejde med min familie.
Start hurtigst muligt.
LØN
Du aflønnes jf. overenskomst for handicaphjælpere med tidstillæg for aften, nat og weekender.
Send din ansøgning, CV og et billede af dig selv til amalie@handicapkonsulenterne.dk – husk at skrive "HN" i emnefeltet.
Mit motto er:
“Hvis du kan motivere, skal jeg nok levere.”
Jeg glæder mig meget til at møde dig og lære dig meget bedre at kende!