Bliv lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator i Brystkræft-teamet, SUH Næstved
– skab struktur og tryghed i kræftpatienternes forløb
Har du lyst til at arbejde i en afdeling med høj faglighed, stærkt tværfagligt samarbejde og et engageret sekretærteam?
Vi søger en kollega til vores brystkræft-team i Klinisk Onkologisk Ambulatorium på Sjællands Universitetshospital, Næstved, hvor du bliver en vigtig nøglespiller i patienternes kræftforløb.
En afdeling på vej mod nye rammer
Klinisk Onkologisk Afdeling er i gang med en spændende rejse frem mod det nye Supersygehus i Køge, hvor afdelingen flytter ind den 4. oktober 2026. Indtil da vil din arbejdsplads være i Næstved.
Vi søger dig, som har lyst til at bidrage aktivt til flytteprocessen – med gode idéer, engagement og en positiv indstilling. Du vil være med til at sikre, at vi får skabt effektive arbejdsgange, et godt arbejdsmiljø og en glidende overgang til de nye rammer.
Fra januar 2026 vil sekretærgruppen arbejde med planlagte hjemmearbejdsdage i rul, hvilket giver mulighed for fordybelse, fleksibilitet og ro til komplekse opgaver.
Kollegaerne fortæller
“Virkelig, varmt og omsorgsfuld tværfagligt samarbejde.” – Kirsten
“Efter grundig oplæring har jeg fået tingene rigtig godt på plads i et svært og spændende speciale.” – Trine
Din rolle hos os
Som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator i brystkræft-teamet får du en central rolle i at koordinere patientforløb, sikre struktur og skabe tryghed for patienter og pårørende. Du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker og øvrige sekretærer.
Stillingen er på 37 timer om ugen eller efter aftale, med ønsket tiltrædelse 2. februar 2026.
Typiske arbejdsopgaver
Vi tilbyder
Vi søger dig, der
Om afdelingen
Klinisk Onkologisk Afdeling er udviklingsorienteret og tværfaglig. Sekretærernes indsats er afgørende for, at patientforløbene forløber smidigt og struktureret. Afdelingen arbejder i dag på tværs af matriklerne i Næstved og Roskilde, og din hverdag vil være fysisk på Næstved Sygehus, indtil vi den 4. oktober 2026 samler kræfterne i nye, moderne rammer i Køge,
Praktisk information
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her