Bliv kontorelev og gør en forskel for Odenses borgere!

fuldtid
Bliv kontorelev og gør en forskel for Odenses borgere!
  • Odense Kommune
  • 5000 Odense C
Odense Kommune søger 3 kontorelever, der kan starte på den 2-årige uddannelse med speciale i offentlig administration den 15. september 2025. 

Vi tilbyder en bred uddannelse 
I Odense Kommune har vi en ambition om, at du som kontorelev får indblik i mere end ét område, og derfor roterer vores elever, så de i løbet af deres 2-årige uddannelse kommer i oplæring på to forskellige arbejdspladser. I denne omgang har du tre muligheder for at blive elev i Odense Kommune: 

Oplæringsforløb 1:
1. elevår i HR og Uddannelse, Borgmesterforvaltningen
2. elevår i Administrationscentret i By- og Kulturforvaltningen

Oplæringsforløb 2:
1. elevår i Team Borgerservice i By- og Kulturforvaltningen
2. elevår i Team Folkeregister i By- og Kulturforvaltningen
OBS. oplæringen i dette forløb foregår i samme afdeling, men i to forskellige teams med forskellige opgaver.

Oplæringsforløb 3:
1. elevår i Regnskab og Økonomistyring, Borgmesterforvaltningen
2. elevår i Løn og Personale 1, Borgmesterforvaltningen

Du kan læse mere om afdelingerne ved at klikke på afdelingens navn. Du må meget gerne skrive i din ansøgning om du er interesseret i ét eller flere af de tre oplæringsforløb. Hvis du bliver inviteret til en samtale, har du mulighed for at høre mere om afdelingerne og de opgaver, der hører under.

Dine to års oplæring hos os bliver suppleret af en række skoleophold på Tietgenskolen og uddannelsen afsluttes med en fagprøve. På Tietgenskolen vil du gå i klasse med Odense Kommune øvrige kontorelever, så du vil blive en del af et stærkt Odense Kommune-fællesskab. Der starter 14 kontorelever inkl. de tre vi søger her i Odense Kommune til september.

“Som kontorelev i Odense Kommune bliver du ikke bare betragtet som en elev, men som en værdifuld kollega. Du bliver inddraget i dagligdagen og få mulighed for at opbygge stærke sociale bånd - både i og uden for arbejdstiden. Hos os gør du en forskel, hvor der virkelig er behov for det.”  - Kathja, 1. års kontorelev, Borgerservice Hvem er du? 
Det vigtigste for os, er derfor ikke, om du kan en masse i forvejen, men om du er villig til at kaste dig ud i nye opgaver, udvikle dig og gøre dit bedste for at få et så godt som muligt uddannelsesforløb. Til gengæld vil vi gøre vores bedste for, at du lærer en masse under din uddannelse, og at du som færdiguddannet føler dig godt rustet til det arbejdsliv, der venter på den anden side af uddannelsen.  

For at blive ansat som kontorelev skal du inden 15. september 2025 have bestået adgangsgivende niveauer til offentlig administration ved en af følgende uddannelser: 
  • STX, HTX, HF + 5-ugers EUS-forløb
  • HHX
  • EUX fra en handelsskole
  • Evt. HG afsluttet før 31.8.15 (spørg TietgenSkolen om din eksamen er adgangsgivende) 
Kontakt TietgenSkolen, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder kravene. 
Husk at vedlægge 
  • Ansøgning
  • CV
  • Bevis for adgangsgivende eksamen eller standpunktskarakterer
  • Hvis over 25 år, RKV (realkompetencevurdering) 
Du skal vedlægge kopi af relevante eksamensbeviser, se ovenfor og gerne udtalelser. Hvis du endnu ikke har afsluttet din eksamen, skal du om muligt vedlægge standpunktskarakterer.  

Er du fyldt 25 år, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV), som skal vedlægges din ansøgning. Hvis du allerede har fået lavet en RKV, skal den vedlægges. 

Din ansøgning bliver ikke vurderet uden efterspurgte dokumenter. 

Løn og økonomi 
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation på fuld tid med 37 timer om ugen. 

Vil du vide mere? 
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator Jannie Holm på tlf.  2324 5709 (træffes i uge 33 og 34) eller konsulent Hannah Stegger på tlf. 2124 8090 (træffes i uge 31 og 32).

Du kan læse meget mere om kontoruddannelsen på Odense Kommunes hjemmeside.  

Det praktiske 
Ansøgningsfristen er søndag den 24. august 2025. Opstart er den 15. september 2025. 
Husk at vedlægge de dokumenter, som vi efterspørger. 
Vi forventer at indkalde til samtale tirsdag den 26. august og afholde samtaler tirsdag den 2. september.

Vi glæder os til at læse din ansøgning! 

Log ind