Vi søger en
gastronomelev med speciale i smørrebrød og catering til vores køkkenteam på Bornholm. Hos os får du en hverdag med fællesskab, faglighed og masser af smag – og du lærer at lave mad fra bunden til mennesker, der løser en vigtig opgave for Danmark.
Om os Vi er Forsvarets Kantiner – en del af Etablissement- og Terrænkommandoen. Vi driver 56 kantiner på tværs af landet og laver hver dag mad med fokus på kvalitet, bæredygtighed og gode råvarer.
På Almegård Kaserne er vi et lille team, der hjælper hinanden og sætter en ære i at skabe gode måltidsoplevelser for vores gæster.
Om din hverdag Som elev hos os lærer du at:
- lave hjemmelavet mad – fra lune retter til salatbar og smørrebrød
- arbejde i et større køkken med styr på både kvalitet og tempo
- være med til planlægning og tilberedning af dagens menu
- tænke bæredygtighed og madspild ind i hverdagen
Du bliver en del af et fagligt og socialt fællesskab – og vi sørger for, at du udvikler dig og får en god uddannelse.
Om dig Vi forestiller os, at du:
- enten har afsluttet grundforløbet eller er klar til at starte i ny mesterlære
- er nysgerrig på madlavning og har lyst til at lære
- kan lide at arbejde i team og tage ansvar
- bidrager med godt humør og en positiv indstilling
Vi tror på, at du kan lære det hele – bare du møder op med vilje og gåpåmod.
Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kostfagligt uddannet personale – køkken (økonomaer, ernæringsteknologer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kliniske diætister, instruktionsøkonomaer, køkkenledere, ernæringsassistenter, ernæringsassistentelever, kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer, catere samt elever).
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansøgningsfristen er den 16. juni 2025. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede nu,
Stillingen er med tiltrædelse 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.