Bliv Fyens Stiftstidendes første nyhedsinfluencer
Elsker du at stå foran et kamera, kan du gøre komplicerede dagsordener let forståelige og interessante, og ved du præcis, hvordan man får breaking news til at flyve på TikTok, i reels og stories? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi er nemlig på udkig efter en nyhedsvært til sociale medier.
Du bliver et af de vigtigste ansigter udadtil for vores nyhedsindhold på sociale medier og får en nøglerolle i, hvordan vi i 2025 formidler nyheder til en målgruppe, der har tårnhøje digitale forventninger. Det er første gang, vi ansætter en decideret nyhedsinfluencer – og du kommer derfor til at sætte retningen sammen med os og præge dit eget job.
Dine opgaver:
- Optage og være vært på videoer til Facebook, Instagram og TikTok om fynske nyheder, der sker eller optager fynboerne lige nu
- Gøre komplicerede dagsordener forståelige og engagerende
- Udkomme med stories, opslag, men primært videoer med dig som vært – hurtigt og troværdigt
- Spotte tendenser, trends og fortællevinkler med some-potentiale
- Tæt samarbejde med vores Nu-redaktion, som leverer nyheder på Fyens.dk fra kl. 5 til 22.30
Du vil som udgangspunkt arbejde i almindelig kontortid, men skal være klar på aften- eller weekendarbejde, når det er relevant.
Hvem er du?
- Du kan lide at stå foran kameraet på din mobil
- Du ved, hvordan TikTok, Instagram og Facebook fungerer både teknisk og indholdsmæssigt, og du kan optage og redigere i en tone og stil, der passer ind på de forskellige platforme
- Du kan formidle med lethed og være uformel – uden at gå på kompromis seriøsiteten
- Nyheder driver dig, og du elsker den gule breakingbjælke
- Du er journalist, some-vært, digital formidler eller noget helt fjerde. Bare du kan overbevise os om, at du er det helt rigtige ansigt udadtil for Fyens.dk
Hvad kan vi tilbyde?
- Du kommer til at spille en vigtig rolle i at udvikle, hvordan vi som lokalt og regionalt medie bedst kan engagere og formidle nyheder på sociale medier anno 2025
- Du vil arbejde på et medie, der udvikler sig hurtigere og mere digitalt end nogensinde før. I JFM, som Fyens Stiftstidende er en del af, er vi tre år i træk vokset med 40 procent digitale abonnenter. Med andre ord: Flere og flere fynboer søger og betaler for os som nyhedskilde
- Du bliver en del af vores nyhedsredaktion, Nu-redaktionen, der oftest både er de hurtigste og bedste på Fyn til at dække breaking news. Redaktionen tæller otte journalister og en redaktør – foruden dig
- Vi er en arbejdsplads, der går op i, at både dit arbejdsliv og privatliv spiller godt sammen, og derfor vil arbejdstiderne for din rolle være præget af fleksibilitet
- Arbejdsplads i Odense lige ved Odense Banegårdscenter
- Vi tilbyder løn efter kvalifikationer
Det praktiske:
Der er i første omgang tale om en projektstilling på et år med opstart 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt derefter
Ansøgningsfrist: 18. august 2025
Med din ansøgning må du gerne sende en kort video på maks 30 sekunder, hvor du fortæller lidt om dig selv – eller genfortæller en fynsk nyhed.
Har du spørgsmål? Ring til nyhedschef Ane Johansen på 20 14 82 58 eller Nu-redaktør Thea Kaadt på 30 63 25 84
Arbejdsplads: Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen 1, 5000 Odense C