Om jobbet:
Nogle forældre kan have svært ved at finde en fritidsaktivitet, der matcher deres barns interesser og behov. For andre kan manglende ressourcer og overskud gøre det udfordrende at finde den rette aktivitet. Desuden udgør udgifter til udstyr og kontingent en hindring for mange familier. Sprogbarrierer kan yderligere komplicere processen. For en række børn kan vejen til deltagelse i en fritidsaktivitet derfor være både langvarig og kompleks.
Aarhus Kommune søger en fritidsvejleder, der skal være med til at støtte, guide og vejlede økonomisk trængte aarhusianske børn, unge og familier ind i foreningslivet.
Dine opgaver som fritidsvejleder:
Din primære opgave bliver at få flere aarhusianere ind i fællesskaber og foreningsliv gennem brobygning. Det skal ske gennem en håndholdt vejlederindsats, hvor børn, unge eller forældre kan få hjælp til at komme i gang med foreningslivet. Det kan være lavpraktisk hjælp til tilmelding, kontingentstøtte eller motivation til opstart. Du skal derfor være udadvendt, god til relationsarbejde og kende foreningslivet godt.
Som fritidsvejleder kommer du også til at indgå i et team og arbejde tæt sammen med foreningskonsulenterne og Foreningsmentorindsatsen i Sport & Fritid.
Ud over en kontorplads i Sport & Fritid skal du forvente, at dit arbejde også vil bestå i tilstedeværelse i foreninger, skoler, SFO’er i hele Aarhus, hvor børnene og familierne kan opsøges. Derfor forventes der også at være eftermiddags- og aftenarbejde, hvorfor du forventes at være fleksibel med dine arbejdstider.
Din profil:
Vi forestiller os, at du:
Derfor skal du vælge os:
Du kommer til at indgå i Sport & Fritids fællesskabsteam med mulighed for løbende inspiration og faglig sparring. Sport & Fritid har kontor i Fjordsgade Forenings- og fritidshus, N. J. Fjordsgade 2, Aarhus C.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 30-37
Dette er en tidsbegrænset stilling med ansættelsesstart d. 1. august 2025 og frem til 31. december 2027.
Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.
Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Anders Christian Larsen på telefon 20113258 (send sms på forhånd). 2. kontakt, foreningskonsulent Ane Bødker Korslund på telefon 25304426.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 19. juni 2025
Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 26.
Om os
Sport- og Fritidspolitikken er udgangspunktet for vores arbejde. Vi mener det at være en del af et fællesskab og have et meningsfuldt og berigende fritidsliv er en vigtig del af aarhusianernes liv.
Foreningskonsulenternes arbejde med idræt og fritid som afsæt for bevægelse, sundhed og livskvalitet, er i tråd med byrådets vision om, at Aarhus skal være en god by for alle. Vi arbejder med facilitering af processer, ledelse af forskellige typer af udviklingsprojekter og udarbejdelse af politiske sager. Derudover støtter og rådgiver vi foreninger med henblik på at fremme aarhusianernes deltagelse i foreningslivet.
Aarhus Kommune er Bevæg dig for livet-visionskommune, som betyder, at kommunen bevidst arbejder for at få flest mulige borgere til at være fysisk aktive gennem indsatser på alle forvaltningsområder, der kan spille ind i forhold til målet.
Fokus i Aarhus Kommune er på fællesskaber for alle, lighed i sundhed, brobygning og gode rammer for alle. Målsætningen er at:
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet.
Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!