Vil du være med til at gøre en forskel for vores ældre borgere, i Espergærde og omegn?
Så bliv en del af vores stærke hjemmeplejeteam i Helsingør Hjemmepleje, Enhed 3Vi søger en social- og sundhedsassistent til vores team i Espergærde.
Hos os møder du ind på vores kontor i Espergærde, hvor du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team. Enhed 3 dækker området fra Espergærde til Hornbæk og Ålsgårde, og du kan se frem til en hverdag med spændende variation, ansvar og tætte, gode relationer til både kollegaer og borgere.
Om osI Helsingør Hjemmepleje får du en arbejdsdag fyldt med mening, faglighed og nærvær.
Vi arbejder ud fra ældrelovens værdier – med fokus på selvbestemmelse, værdighed, tryghed og samarbejde med civilsamfundet.
Vi er i fuld gang med at implementere ældreloven, og som social- og sundhedsassistent vil du sammen med dine kollegaer spille en central rolle i at omsætte lovens værdier til praksis – til gavn for både borgere, pårørende og teamet.
Samtidig er hjemmeplejen i rivende udvikling med mange spændende projekter i sigte, blandt andet som forberedelse til den kommende sundhedsreform i 2027.
Din rolleSom social- og sundhedsassistent er du en vigtig del af kerneopgaven i hjemmeplejen:
at støtte borgerne i at leve et trygt, værdigt og meningsfuldt liv i eget hjem.
Med din faglighed skaber du sammenhæng, kvalitet og tryghed i borgerens hverdag – gennem helhedspleje, observation, koordinering og tæt samarbejde med både kollegaer, pårørende og lokalsamfundet.
Du har et helhedsblik på borgerens situation og arbejder både selvstændigt og i tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter, visitatorer, farmakonomer og social- og sundhedshjælpere.
Refleksion og faglig udvikling er en vigtig del af din hverdag. Vi holder dagligt tværfaglige møder, hvor vi sammen løfter de refleksioner, der opstår i borgernes forløb, og omsætter dem til handling
. Du arbejder refleksivt i din praksis og bidrager aktivt til at skabe læring og udvikling i teamet.
Vi leder efter dig, der * er uddannet social- og sundhedsassistent
* trives med selvstændige opgaver og tager ansvar og er vant til arbejde i Nexus
* arbejder refleksivt og er nysgerrig på egen og andres praksis
* har blik for både det faglige og det menneskelige
* bidrager til et positivt og udviklende arbejdsmiljø
* har lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har det godt sammen
Vi tilbyder * En hverdag med mening, variation og tæt tværfagligt samarbejde
* Fokus på trivsel, fleksibilitet og faglig udvikling
* Et arbejdsmiljø, hvor faglig sparring og refleksion er en naturlig del af hverdagen
* En stilling på 32–37 timer pr. uge
* Vagt hver 3. weekend
* Mulighed for blandede vagter (dag/aften/nat) efter aftale
* Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
PraktiskTiltrædelse: 1. januar
Ansøgningsfrist: 21. november
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Distriktsleder Marie Justesen på tlf.
41 86 92 80.Send din ansøgning senest den
21. november – vi glæder os til at høre fra dig
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.