Finanstilsynets juridiske kontor (JURA) er på udkig efter en nysgerrig jurist, der interesserer sig for lovgivningsarbejde, og er klar til yde juridisk sparring af høj kvalitet til resten af huset. Vil du arbejde med lovgivning, der har betydning for hele samfundet? Bliv en del af holdet, der sikrer tilliden til Danmarks finansielle sektor – og sæt dit juridiske præg på fremtidens regulering. Som jurist i Finanstilsynets juridiske kontor får du ansvar, indflydelse og mulighed for at udvikle dig – sammen med dygtige kolleger, der brænder for at gøre en forskel og har let til smil og latter. Jobbet Vi søger en jurist til JURA – Finanstilsynets interne juridiske kontor.
Som jurist i JURA bliver du en del af det team, der sikrer, at Finanstilsynets lovgivningsarbejde og juridiske rådgivning er af højeste kvalitet. Du får en central rolle i at:
- Koordinere og kvalitetssikre lovgivningsarbejdet på tværs af hele Finanstilsynet
- Yde juridisk bistand til husets fagkontorer og direktion
- Arbejde med finansiel regulering – også for Grønland og Færøerne
- Samarbejde internt og med eksterne parter, f.eks. Erhvervsministeriets departement
Du vil opleve stor variation i opgaverne og en bred kontaktflade, hvor dagene sjældent er ens. JURA arbejder team-baseret og har bl.a. et strafferetsteam, der håndterer sager om administrative bødeforelæg på hvidvaskområdet og yder sparring om politianmeldelser, tvangsbøder og andre juridiske problemstillinger. Vi rådgiver også om forvaltningsret, GDPR og aktindsigt.
Derudover varetager JURA opgaver som Bestyrelsessekretariat, direktionsbetjening og arbejdet med Finanstilsynets strategi.
Du bliver en del af et kontor med ca. 20 engagerede kolleger, hvor du tilknyttes teams og fagområder efter dine kompetencer og interesser. Vi tilbyder gode muligheder for at rokere mellem forskellige opgaver og teams, og du behøver ikke forhåndskendskab til området – nysgerrighed og lyst til at lære er det vigtigste.
Om dig Du er uddannet cand.jur. eller tilsvarende og har lyst til at arbejde med lovgivning og hjælpe andre godt videre med juridiske problemstillinger.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at udarbejde eller bidrage til love, bekendtgørelser og vejledninger, eller hvis du har erfaring med lovgivningsprocessen, f.eks. fra et departement eller en styrelse.
Det kan også være, du har erfaring fra den finansielle sektor, konsulentbranchen, et advokatkontor, anklagemyndigheden eller en interesseorganisation.
Erfaring er dog ikke en forudsætning for at søge jobbet. Er du nyuddannet, skal det ikke afholde dig fra at søge stillingen.
Vi forventer, at du:
- Har et højt fagligt niveau og ambitioner for dine produkter
- Kan arbejde selvstændigt og gerne påtager dig et ansvar
- Kan sætte dig ind i komplekse områder, finde og løse de relevante problemstillinger
- Er nysgerrig og vil sætte din faglighed i spil sammen med andre på tværs af Finanstilsynet
- Er detaljeorienteret, skriver godt og kan videreformidle kernen i en sag klart og præcist
- Holder snor i dine opgaver og sørger for, at de kommer videre i processen indenfor deadline
- Har gode samarbejdsevner og bidrager til den gode stemning i arbejdsfællesskabet
Vi tilbyder et spændende job med et godt arbejdsmiljø Det er vigtigt for os, at du har det godt, når du går på arbejde. Du vil få kompetente kolleger i et miljø, hvor vi vægter den gode stemning i kontoret højt, herunder sociale tiltag i kontoret såvel som i huset. Som nyansat vil du blive taget godt i mod med et særligt introprogram, og alle dine kolleger står klar til at sparre med dig om dine nye opgaver.
Vi har en god kantine, og vi prioriterer at spise frokost sammen. Derudover har vi en aktiv personaleforening, som byder på fredagsbarer, fester, bordfodboldturneringer m.v. Du kan også blive en del af Finanstilsynets vin-, fodbold-, skak- og/eller løbeklub.
Som medarbejder i Finanstilsynet får du desuden adgang til et internt karriere- og kompetenceprogram, flekstidsordning, betalt frokostpause, massageordning og renseriordning.
Ansættelsesvilkår Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Der vil være mulighed for indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent med mulighed for at forhandle individuelle tillæg efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for at arbejde i Finanstilsynet, at du kan fremvise en ren straffeattest.
Spørgsmål? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Karina Ankergren på telefonnummer 33 55 82 58 eller KAAN@FTNET.DK.
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår får du ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Maria Palshøj Brandbyge på telefon 91 33 70 39.
Sådan søger du Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk
senest den 27. november 2025. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.
Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 49 og 2. samtaler i uge 50.
Du kan læse mere om Finanstilsynet på
www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.