Bliv en del af Materielgården - Vi søger syv nye kolleger til faste stillinger

fuldtid
Bliv en del af Materielgården - Vi søger syv nye kolleger til faste stillinger
  • Roskilde kommune
  • Navervej 16, 4000 Roskilde
Har du lyst til et varieret job under åben himmel – og til at være en del af et stærkt fællesskab?
Materielgården i Roskilde Kommune søger nu 7 nye medarbejdere til vores afdelinger i Viby, Gundsø, Hedegården, Skt. Agnes og på Navervej.

Hos os bliver du en vigtig del af den daglige drift, hvor vi sørger for, at kommunens veje, grønne områder og byrum er velholdte og fungerer til glæde for alle borgere.

Vi tilbyder dig:

  • Et fast job på 37 timer om ugen med start mellem 1. oktober og 1. november 2025
  • En god introduktion og oplæring, så du kommer godt fra start
  • Et afvekslende arbejde, hvor ingen dage er helt ens
  • En arbejdsplads med ca. 120 engagerede og hjælpsomme kolleger
  • En ledelse, der prioriterer et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • Et stærkt fællesskab, hvor samarbejde og humor er en naturlig del af hverdagen
Dine opgaver kan bl.a. være inden for:

  • Grøn vedligeholdelse
  • Asfaltarbejde
  • Brolægning og anlægsarbejde
Vi forestiller os, at du:

  • Har hænderne godt skruet på og trives med fysisk arbejde
  • Har erfaring fra lignende opgaver – eller mod på at lære nyt
  • Er fleksibel og klar til at løse mange forskellige typer opgaver
  • Kan bruge IT (tablet/smartphone) som en del af dit arbejde
  • Har kørekort til bil (kategori B) – gerne også trailerkort BE
  • Bidrager med gode idéer, godt humør og lyst til at udvikle dig sammen med os
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste og besættes efter gældende overenskomst med 3F.
Som en del af ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest.

Vil du være med?
Send din ansøgning med CV senest 24. september 2025 via Roskilde Kommunes hjemmeside.
Vi forventer at holde samtaler den 29. og 30. september 2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Driftschef Henning Uldal på tlf. 3084 1650
Fællestillidsrepræsentant Eddie Jensen på tlf. 3084 1550
Læs mere om os på http://www.materielgaarden.roskilde.dk

Log ind