Bliv en del af Hjerteafsnittet – vi søger nye sygeplejersker

fuldtid
Bliv en del af Hjerteafsnittet – vi søger nye sygeplejersker
  • Region Midtjylland
  • 8800 Viborg
Hjerteafsnittet, afdelingen for Hjertesygdomme Regionshospitalet Viborg søger sygeplejersker pr. 1. januar 2026, eller snarest derefter. Nu har du muligheden for at være en del af en fantastisk afdeling, hvor fagligstolthed, ordentlighed, tværfaglig samarbejde og social sammenhold er i højsædet. Stillingerne er på 37 timer pr. uge. Der arbejdes hver 3. weekend i 8 timers vagter

Om stillingen
Hos os bliver du en del af et stærkt og varmt fællesskab, hvor faglighed, nærvær og godt kollegaskab går hånd i hånd. Vi ved, at det kræver mod og nysgerrighed at træde ind i et nyt speciale – og derfor søger vi for at du ikke står alene Du får erfarne kardiologiske sygeplejersker som dine nærmeste sparringspartnere. Her er der både tid og plads til at være ny – og til at vokse sammen Er du nysgerrig på hjerteområdet og på et arbejdsmiljø hvor både faglighed og fællesskab er i top? Så er det måske dig vi leder efter.

Vi søger engagerede og initiativrige sygeplejersker med en stærk faglig profil.

Desuden lægger vi vægt på, at vores nye kolleger besidder følgende kvalifikationer:

  • Gerne kardiologisk erfaring, men ikke en nødvendighed
  • Er positiv, social og medvirker til at bevare et godt tværfagligt arbejdsmiljø
  • Gode samarbejdsevner
  • Evne til at prioritere og arbejde selvstændigt, men du skal også kunne arbejde i teams, såvel mono som tværfaglige teams.
  • Humor og kreativitet
  • Trives i et miljø, hvor to dage sjældent er ens
  • En anerkendende tilgang

Vi kan tilbyde:

  • Introduktionsperiode med løbende intern undervisning og interne kurser.
  • Tæt samarbejde i små teams med mulighed for fordybelse inden for den kardiologiske sygepleje.
  • En spændende hverdag, hvor opgaverne er mangeartede og indeholder såvel akutte opgaver, komplekse specialiserede forløb samt ambulante undersøgelser og behandlinger.
  • Velkvalificerede og engagerede kolleger.
  • Fokus på tværfagligt samarbejde og optimerede patientforløb.

Om afdelingen
Hjerteafsnittet Afsnittet er normeret til 29 patienter, og vi plejer og behandler primært patienter med hjertesygdomme.
Hjerteafsnittet ligger i akut huset, hvor der er store enestuer til næsten alle vores patienter. Enestuekonceptet gør det muligt at sætte fokus på patient og pårørende inddragelse

Vi kan overvåge patienter med telemetri og stationære scoper/mobile scoper. Derudover varetager vi observation og beskrivelse af telemetrier fra andre sengeafsnit på hospitalet.

Afsnittet er delt op i 2 grupper, hvor der arbejdes med tildelt patientpleje, med udgangspunkt i FoC. Hver sygeplejerske har i dag tid ansvar for 5 - 6 patienter og varetager selv bådepersonlig pleje og stuegangs funktionen hos disse. I aftenvagten har hver sygeplejerskeansvar for 6-7 patienter hver og i nattevagt op til 9 - 10 patienter hver.

Personalegruppen består overvejende af sygeplejersker. Hver morgen på hverdage afholdes afdelingsundervisning/konference, hvorved personalets kompetencer kan holdesved lige og ikke mindst opdateres/forbedres.

Vi har både studerende og elever i afsnittet. Desuden deltager vi i uddannelsen af ambulancebehandler.
Lægemæssigt er der en kardiolog tilstede fra kl. 8 – 21 alle dage hele året rundt. Det giveret stort patient flow på afsnittet med hurtig udredning/diagnosticering og deraf følgende korte indlæggelsesforløb.

Til dagligt har vi et tæt samarbejde med Hjerteklinikken i både Viborg/Skive og Silkeborg, hvor patienterne får foretaget diverse undersøgelser.
Hjerteklinikkerne har gennem de senere år omlagt en del patientforløb fra indlagte til ambulante forløb og arbejder kontinuerligt på at optimere patientforløbene.

I Hjerteklinikkerne er der høj grad af opgavedeling mellem læger og sygeplejersker. Der er etableret tværfaglige subspecialer indenfor bl.a. AFLI, AK, hjertesvigt, rehabilitering, pace m.m..

I Hjerteklinikken er der endvidere 2 operationsstuer til pacemakerimplantationer. Personalegruppen består af sygeplejersker.
Der modtages både indlagte og ambulante patienter til bl.a. Hjerte CT, TEE, DC konverteringer, Ekko og pacemakerimplantationer.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Hjertesygdomme.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske på Jette Roed Brodersen på tlf. 78449578.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 13. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. november 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind