Vi søger en ny rådgiver med interesse for børn i alderen 3-14 år, som vil være med til at gøre en forskel for udsatte børn og deres familier, vægter forebyggelse og tidlig indsats højt og samtidig har lyst til at blive en aktiv del af en velfungerende gruppe på 16 rådgivere.
Dine arbejdsopgaver som myndighedsrådgiver:I børnegruppen arbejder du indenfor Barnets Lov med børn i aldersgruppen 3-14 år og deres familier. Dine arbejdsopgaver består i alt fra partshøring af underretninger, iværksættelse af råd og vejledningsforløb, udarbejdelse af afdækninger og børnefaglige undersøgelser. Herudover består børnegruppens opgaver også af facilitering af netværksmøder, iværksættelse af støttende indsatser med efterfølgende opfølgning heraf.
Alt sammen med en rød tråd af inddragelse af barnet. Vi gør meget ud af børnebreve og bevidninger til børnene og vi finder hele tiden nye og endnu flere måder til god inddragelse af barnet i egen sag.
Du vil kort og godt sidde med hele sagsforløbet og skal sikre en rød tråd og sammenhængende indsats for barnet og familien.
Vi søger dig, der
Børnegruppen er med en organisationstilpasning lige blevet opnormeret med en rådgiver og faglig koordinator, hvorfor vi nu er 16 rådgivere, to socialfaglige koordinatorer og en områdeleder.
Vi har et inspirerende arbejdsmiljø med mange udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt. Vi har høj grad af tillid, humor og faglig sparring. Vi hjælper hinanden, og vi tror på, at trivsel og faglighed går hånd i hånd.
Du vil få engagerede og kompetente kollegaer i et velfungerende team med et stærkt fællesskab.
Vi arbejder i storrumskontor, hvor der er plads til både fordybelse og grin. Du får adgang til intern undervisning i ICS, SOS og DUBU, løbende supervision, juridisk support fra vores dygtige jurister og sparring med metodesuperbrugere.
Praktisk:
Udover Børnegruppen er Familiecenter Køge organiseret med Modtagerteamet som behandler henvendelser og underretning, Forebyggende enhed som bl.a. rummer forebyggende rådgivere og Familieindgangen. Specialgruppen, som varetager børnehandicapområdet for de 0-22årige. Ungegruppen som varetager sagsbehandlingen for unge i alderen 14-22 år samt Team SAF som indeholder småbørnsområdet fra 0-3 år, anbringelsesteamet og flygtningeteamet.
Organisatorisk er Familiecenter Køge en del af Familieafdelingen, der også omfatter familietilbuddet Elmehuset, Behandlerteamet, Heldagsskolen i Slimminge, Sundhedstjenesten og Den Kommunale Tandpleje.
Du kan læse mere om Familiecenter Køge og Den Sammenhængende Børnepolitik på www.koege.dk.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk