Har du sans for detaljer og lyst til at arbejde et sted, hvor både arbejdsmiljø og omgivelser er helt i top? Metalskolen Jørlunde søger en rengøringsassistent til opstart den 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter.
Om jobbet
Du bliver en vigtig del af vores rengøringsteam og får ansvar for rengøring af værelser og fællesarealer. Sammen med dine kolleger er du med til at sikre, at Metalskolen altid fremstår ren og indbydende for vores mange gæster og kursister.
Om stillingen
Deltid: Gennemsnitligt 19 timer pr. uge fordelt over 14 dage
Arbejdstid: Typisk mellem kl. 6.00 og 13.30 med arbejde hver 2. weekend. Aftenvagter (kl. 13.00–20.00) kan forekomme
Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter
Hvem er vi?
Metalskolen Jørlunde er et kursus- og konferencecenter ejet af Dansk Metal. Vi ligger i rolige og naturskønne omgivelser uden for Slangerup i Nordsjælland. Det er en stor fordel, hvis du har egen transport, da mulighederne for offentlig transport i området er begrænsede.
Vi søger dig, der:
Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
Har blik for detaljer og sætter en ære i høj kvalitet
Er fleksibel, serviceminded og god til at samarbejde
Taler og forstår dansk
Har erfaring med rengøring – det er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder:
Et godt kollegialt fællesskab og hjælpsomme kolleger
Et rummeligt og trygt arbejdsmiljø med plads til både faglighed og humor
Gode løn- og ansættelsesvilkår
En meningsfuld hverdag, hvor din indsats gør en synlig forskel
Interesseret?
Send din ansøgning til ledigejobmetalskolen@danskmetal.dk. Vi ansætter pr. 1.februar 2026, eller så snart den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte rengøringsleder Dee Nielsen på telefon 23 66 23 33. OBS vi holder juleferie fra og med den 19. december til og med den 4. januar.
Du kan også læse mere om os på www.metalskolen.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.