Bliv en del af et stærkt team – vi søger en socialpædagog til §85-støtte i Tønder

fuldtid
Bliv en del af et stærkt team – vi søger en socialpædagog til §85-støtte i Tønder
  • §85 Syd Ludvig Andresensvej 6
  • Ludvig Andresensvej 6, 6270 Tønder, 6270 Tønder

Til Voksen Socialområdet oligofrenipsykiatri – Team 4 i Tønder søger vi en faglig stærk og ansvarsbevidst kollega til en fast stilling.

Om os

Team 4 er et udekørende team, som yder socialpædagogisk støtte i borgernes eget hjem efter Servicelovens §85. Vi arbejder ud fra borgerens §141-handleplan med en anerkendende og systemisk tilgang, hvor fokus er på rehabilitering, mestring samt selv- og medbestemmelse. Vi har borgeren og kerneopgaven i centrum og vægter samskabelse højt.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 7 og 17 på hverdage, med mulighed for at blive indkaldt til weekend ved akut behov. Indmødested er Ludvig Andresensvej 6, 6270 Tønder.

Stillingen er, efter gældende lovgivning, slået op som en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Ønsker du færre timer kan det aftales. Tiltrædelse er pr. 1. marts 2026 eller snarest muligt. 

Dine primære opgaver er, at

  • yde socialpædagogisk støtte i borgernes eget hjem
  • udvikle og implementere individuelle støtteplaner
  • give daglig støtte og vejledning til borgere med komplekse behov
  • samarbejde med kollegaer, pårørende og andre fagprofessionelle
  • deltage i møder og faglig udvikling.

Om borgerne

Borgerne er bevilliget §85-støtte og har behov for pædagogisk støtte med fokus på udviklingsforstyrrelser, psykiatriske problemstillinger og enkelte somatiske plejeopgaver. Vi arbejder anerkendende og systemisk med fokus på rehabilitering, mestring og borgerens selv- og medbestemmelse.

Vi tilbyder

  • en spændende stilling med fokus på at styrke teamets samlede indsats
  • dygtige kolleger og mulighed for faglig sparring og udvikling
  • et arbejdsmiljø med plads til nytænkning, trivsel og humor
  • en alsidig borgergruppe med udviklingsforstyrrelser og psykiatrisk sårbarhed
  • en organisation i udvikling og forandring
  • mulighed for at gøre en reel forskel i menneskers liv
  • løbende supervision og efteruddannelse.

Vi søger en profil, der

  • er uddannet pædagog og gerne erfaring fra lignende område
  • er fagligt stærk, struktureret og har solid dokumentationspraksis
  • kan rumme og støtte udsatte borgere med ro og omsorg
  • er fleksibel, omstillingsparat, selvstændig og ansvarlig
  • er omsorgsfuld, kreativt tænkende og ærlig
  • er dygtig til kommunikation og vidensdeling
  • er iagttagende og reflekterende
  • har IT-kompetencer på brugerniveau og kan committe sig til Tønder Kommunes leveregler.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakt teamleder Tina Thylkjær tith@toender.dk tlf. 20 12 59 26 eller tilbudsleder Ina Branderup inbr@toender.dk  tlf. 61 19 14 51. 

Lønnen fastsættes efter principperne om Ny Løn, og i henhold til gældende overenskomst, og vi gør opmærksom på at vi indhenter straffeattest inden du bliver ansat.

Ansøgningsfristen er den 7. januar 2025 og vi forventer at holde samtaler den 15. januar 2026.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Log ind