Bliv en del af et stærkt fællesskab på Ringkøbing Skole afdeling Rindum og Special Center Vest

fuldtid
Bliv en del af et stærkt fællesskab på Ringkøbing Skole afdeling Rindum og Special Center Vest
  • Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Rindumvej, 1, 6950 Ringkøbing

Ringkøbing Skole afdeling Rindum søger nye, engagerede kolleger til både Specialcenter Vest og overbygningen på skolen. Vi har flere spændende fuldtidsstillinger, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel for vores elever og blive en del af et stærkt fagligt fællesskab.

Vi søger:

• 2 lærere til fastansættelse fra 1. januar 2025 (eller hurtigst muligt) til Specialcenter Vest, V3
• 1 barselsvikar (lærer) fra 1. februar 2025 (eller hurtigst muligt) til Specialcenter Vest, V3
• 1 barselsvikar (lærer) fra 1. februar 2025 (or hurtigst muligt) til 8. årgang på Ringkøbing Skole, afd. Rindum

Specialcenter Vest – et sted med plads til alle 

Specialcenter Vest er et visiteret tilbud for elever med specialpædagogiske støttebehov. Her går i alt 37 elever fra 0. til 10. årgang, fordelt på indskoling, mellemtrin og overbygning.
V3 er vores overbygningsklasse med 14 fantastiske elever, og som lærer bliver du en del af et stærkt hold af erfarne lærere og pædagoger, der arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for eleverne. I V3 skal hele fagrækken dækkes – dog ikke tysk.

Ringkøbing Skole afdeling Rindum 

Skolen rummer ca. 650 elever og 105 ansatte på 0. – 9. årgang, SFO, Klub og Specialcenter. Her bliver du en del af en teambaseret arbejdsplads med høj grad af selvstændighed og medbestemmelse – og hvor fællesskab, faglighed og trivsel er centrale værdier. 8. årgang består af fire klasser. Stillingen er rettet mod 8D med 24 elever, hvor du underviser i dansk, samfundsfag, idræt og madkundskab (afgangsprøvevalgfag). Du indgår i et solidt årgangsteam og deler klasselæreropgaven med en kollega.

Vi søger dig, der:

• trives i det relationelle arbejde og møder elever med venlighed, tydelighed og ro
• er robust og kan bevare overblikket – også på de svære dage
• gerne har erfaring med eller mod på afgangsprøver på særlige vilkår
• har lyst til at arbejde med egen tilgang gennem supervision
• er relationsstærk og kreativ i din pædagogiske tænkning
• er nysgerrig, samarbejdende og klar på at tænke i nye løsninger

Vi forventer desuden, at du arbejder ud fra Ringkøbing-Skjern Kommunes børne- og ungesyn, og at du har lyst til at indgå i tæt tværfagligt samarbejde. Hos os arbejder vi med co-teaching i alle faser – planlægning, gennemførelse og evaluering – og du bliver en vigtig del af dette arbejde.

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 11. december 2025
Samtaler: 16. december fra kl. 12.00
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vil du høre mere? 

Du er meget velkommen til at kontakte os:

• Skoleleder Maria Braae – 22 57 03 98
• Afdelingsleder Lotte Kemp (overbygningen) – 20 51 80 63
• Afdelingsleder Dorthe Sloth Balle (Specialcenter Vest) – 21 28 07 30

 


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Log ind