Vil du være en del af et sted, hvor service, oplevelser og god mad er selve livsværket? Vi søger en fleksibel madglad medarbejder til køkkenet – med smørrebrød, mindre varme retter, madforberedelse og tilberedning i fokus.
Om stedet
Her bliver du en del af et hus, hvor alt handler om at skabe gode oplevelser gennem service, gæstfrihed og mad af høj kvalitet - lavet fra bunden. Det er ikke bare en arbejdsplads – men et sted med plads til passion, iværksætteri og hvor ejerne er en del af teamet. Du vil arbejde i smukke rammer og på landet, hvor der lægges vægt på detaljen, præcisionen og stoltheden over det, der serveres.
Hvem vi søger
Vi søger en medarbejder, der elsker at lave mad og har lyst til at indgå i et køkken, hvor kvalitet og passion er i centrum. Du skal kunne tage ansvar, være villig til at lære og have lyst til at arbejde med både daglig service, større selskaber og events og dinner-koncerter.
Det er vigtigt, at du:
Har gode kundskaber i et køkken og kan arbejde med både smørrebrød og varme retter
Kan håndtere forproduktion til alt fra 70–500 gæster
Kan fungere i et service i et åbent anretterkøkken, hvor du er smørrebrødsmesteren, der i højt tempo anretter de smukke stykker til gæsterne
Er præcis, fleksibel og lærevillig
Kan tage ansvar for varme retter til 50–70 personer selvstændigt ved feks selskaber
Har lyst til at tage fat og hjælpe til andre steder end i køkkenet, når behovet opstår
Kan bidrage med inspiration, men samtidig respektere, at menuen og retningen bestemmes af huset og ejerne
Hvad jobbet indebærer
Du vil blive en del af køkkenteamet og arbejde med:
Madforberedelse op til åbning
Tilberedning og anretning under service af á la carte-menuen
Forberedelse, tilberedning og anretning til selskaber og arrangementer
Afrydning, rengøring og øvrige køkkenopgaver
Rammerne om jobbet
Timelønsansættelse
Betalt pause
Mad på arbejdet
15–20 timer pr. uge, ca. 40–45 uger årligt
10–12 ugers fri om året
Arbejdspladsen ligger i smukke omgivelser nær Haarby.
Bil og kørekort er nødvendigt, da vi er på landet
Er du interesseret i stillingen?
Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen – vi ser frem til at høre fra dig.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR and Sales Consultant Britt Michalik på britt.michalik@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 14 36. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.
Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.