Vil du arbejde med spændende tekniske opgaver, og samtidig være en del af noget større? Som elektriker i Forsvarets facilitetsenhed på Flyvestation Karup, får du en alsidig hverdag, gode kolleger og mulighed for, at bidrage til driften af Danmarks største militære anlæg hos Etablissement- og Terrænkommandoen.
Om os Hos etablissementpartnerelement Karup sørger vi for, at alt fungerer – fra strøm og varme til sikringsanlæg og bygningernes stand. Vi er en driftsorganisation under Forsvaret med base på Flyvestation Karup, hvor ca. 80 dygtige kolleger holder hjulene i gang bag kulisserne.
Vi tager os af drift, vedligehold og mindre reparationer af bygninger, tekniske installationer, skydebaner og øvelsesterræner – og vi gør det i tæt samarbejde med både militære og civile brugere.
Lige nu er Forsvaret i kraftig udvikling, og derfor har vi brug for flere dygtige fagfolk, der ønsker at bidrage med deres kompetencer og opretholde vores standarder.
Om stillingen Du bliver en del af Etablissementpartnerelement Karup på Flyvestation Karup. Vi består af 1 chef, 4 fagområder med hver deres driftsleder henholdsvis rengøring, administration, ejendomsservice og teknik. Du bliver tilknyttet teknik bestående af 2 VVS’er, 1 tømrer, 4 elektrikere (hvor af du bliver den ene), 4 maskinskinmestre, 1 driftsassistent og 1 driftsleder, som står for den daglige drift at flyvestationens bygninger og tekniske anlæg.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Fejlsøgning og reparation af installationer
- Vedligehold og service på tekniske anlæg
- Kabelsøgning og dokumentation
- Støtte til projektafdelingen og eksterne håndværkere
- Akutte og planlagte opgaver i en varieret hverdag
Du kommer i berøring med mange forskellige systemer – fra ventilation og køleanlæg til varmeforsyning og højspænding (du får et kursus ved ansættelse).
Vi arbejder tæt sammen på tværs af fag og funktioner – og du vil have kontakt til mange forskellige mennesker: kolleger, samarbejdspartnere, leverandører og myndigheder.
Har du lyst, er der mulighed for at indgå i vagtordning på vores flisefyrede varmeværk – vagterne fordeles internt i teamet.
Om dig Du er uddannet elektriker og har erfaring med drift og fejlfinding på tekniske anlæg.
Du trives med at tage initiativ, arbejder effektivt og er god til at finde løsninger, når tingene ikke går som planlagt.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er fagligt dygtig og nysgerrig på nye tekniske løsninger
- Tager initiativ og har en løsningsorienteret tilgang til opgaver og kolleger
- Er serviceminded og god til at samarbejde med både fagfolk og brugere
- Kommunikerer klart og let forståeligt på dansk – både mundtligt og skriftligt.
Du behøver ikke kende til Forsvaret på forhånd – vi klæder dig godt på. Det vigtigste er, at du har lyst til at blive en del af et hold, hvor vi hjælper hinanden og har det godt sammen.
Vil du være med til at forme og bygge bro i en hverdag med både faglighed og fællesskab?
Så ser vi frem til at høre fra dig!
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Simon Kjær Carlson på telefon 7281 3757.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på telefon 3266 5879.
Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. december 2025.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.