Blæksprutte søges til eksklusivt smykkeværksted – Bliv en del af vores high-end team!

deltid
Blæksprutte søges til eksklusivt smykkeværksted – Bliv en del af vores high-end team!
  • Baadstorp v/Frederik Baadstorp

Vil du arbejde på et eksklusivt smykkeværksted, hvor kvalitet, håndværk og service er i absolut topklasse? Hos Baadstorp søger vi en engageret deltidsmedarbejder, der kan styrke vores daglige drift, skabe struktur og sikre, at vores kunder får en oplevelse ud over det sædvanlige.

Om os
Vi specialiserer os i håndlavede, skræddersyede smykker og forhandler eksklusive ædelsten og investeringsdiamanter. Vi tilbyder desuden gravering samt alle former for smykkereparationer. Med mere end 30 års erfaring er vi anerkendt som en af branchens absolutte elite, og vores værksted i Havdrup tiltrækker kunder fra hele verden. Derfor forventer vi, at du har en grundlæggende forståelse af engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Om rollen
Som vores nye medarbejder bliver du en central del af teamet - en betroet støtte, der binder værksted, kunder og organisation sammen. Din rolle spænder bredt – fra kundekontakt, udvikling og koordinering, til praktiske opgaver i dagligdagen - det er derfor vigtigt, at du er struktureret, fleksibel og har en professionel fremtoning.

Opgaverne vil bl.a. være

  • Kundeservice via mail, telefon og fysiske møder
  • Opsøgende salg (primært telefonisk)
  • Kalenderstyring, mødeplanlægning og koordinering af opgaver
  • Strukturering af værksted og kontor
  • Kvalitetstjek og håndtering af varer/pakker
  • Assistere ved fotoshoots og events
  • Let administrativt arbejde, herunder fakturering
  • Diverse ad hoc-opgaver

Hvem er du
Vi søger en person med en naturlig positiv udstråling og et stærkt servicegen – en person, der forstår vigtigheden af at repræsentere et brand, hvor alt handler om kvalitet, diskretion og tillid.

Vi forestiller os, at du:

  • Er pålidelig og mødestabil
  • Struktureret og resultatorienteret
  • Smilende, udadvendt og præsentabel
  • Selvstændig, men også en teamplayer
  • Er imødekommende, præsentabel og serviceminded
  • Har sans for detaljer og kvalitet
  • Trives med at have mange bolde i luften, og er klar på nye opgaver
  • Trives i et miljø, hvor ambitioner og perfektion går hånd i hånd
  • Har let ved at kommunikere på både dansk og engelsk

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring i vores standarder og værdier
  • En deltidsstilling på 15–22,5 timer om ugen (2–3 dage), med mulighed for fuldtid på sigt
  • Gode arbejdstider, fri i weekenderne og attraktiv ferieordning
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En spændende arbejdsplads med en familiær stemning og engagerede kolleger
  • Deltagelse i forretningsrejser, fotoshoot og events
  • Mulighed for at deltage i forretningsrejser

Løn og vilkår

  • Timeløn: fra 150 kr.
  • Pension indgår ikke fra start, men kan forhandles med tiden.

Sådan søger du
Send din ansøgning og dit CV til frederik@baadstorp.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sandra på tlf. 60 66 65 09.

Log ind