Plejecenter Bistrupvang søger en engageret og erfaren vagtplanlægger 30 timer ugentlig pr. 1.2.2026
Om jobbet
Som vagtplanlægger har du ansvar for at planlægge og koordinere vagter for både det faste personale og for afløsere tilknyttet huset.
Målet med vagtplan er at skabe et grundlag for en stabil drift, til gavn for alle både medarbejdere og beboere.
Du håndterer ændringer, fravær, sygdom og ferieønsker.
Du udarbejder og vedligeholder vagtplaner i KMD Opus Vagtplan og har i den forbindelse et tæt og givende samarbejde med lønfunktionen.
Du overholder overenskomster, arbejdstidsregler, hviletidsbestemmelser og ferieloven.
Du skabe nødvendig balance mellem medarbejdernes ønsker og behov.
Din hverdag er alsidig og du indgår i et tæt samarbejde med ledelsen, lønfunktionen og dine mange kollegaer.
Du booker interne vikarer via booking system CAS
Du trives med at arbejde selvstændigt.
Forventninger til dig;
Du har erfaring med vagtplanlægning/ KMD vagtplan, og gerne fra en lignende stilling.
Du har et indgående kendskab til overenskomster, arbejdstidsaftaler og KMD Opus Vagtplan. Du har sans for detaljer og skaber dig hurtigt et overblik.
Du opleves positiv, er servicemindede og din kommunikation er anerkendende. Du løser administrative opgaver ad hoc. Herunder planlægning af møder, kursus håndtering m.m. Samt bidtager til introduktion af nye kollegaer
Du deltager personalemøder og planlægningsmøder
Vi tilbyder
Et arbejdsmiljø præget af humor, tillid, samarbejde og gensidig respekt.
Gode muligheder for indflydelse på planlægningsprocesserne og løbende kompetenceudvikling
Vi er et lille hus med gode relationer og der er kort fra ide til handling.
Introduktion afstemt i forhold til dine kompetencer.
Derfor skal du vælge os
Bistrupvang er et nyere plejecenter, som ligger naturskønt mellem marker og søer. Vi har vores egen dejlige have med musikinstrumenter og højbede til glæde for borgerne, men også for besøgende børn fra de nærliggende daginstitutioner .
Vi arbejder ud fra leve-bo konceptet og vores kostfaglige medarbejdere laver mad i bo enhederne. Vi har en aktivitetsmedarbejder der skaber rum for fællesskaber omkring div. aktiviteter. Vi har egen bus og i samarbejde med chauffører fra Ældresagen køres ture i nærområdet. Sammen med Cykling uden alder, skaber vi mulighed for fælles og enkelt ture. Vi samarbejder desuden med kirke, skole og børnehave for at lave fælles arrangementer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer og fordelt på ugens 5 hverdage
Ansættelse i Social- og Sundhedsområdet er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Om os
Bistrupvang er nybygget i 2012 med 50 boliger. Huset er delt i to afdelinger - Øst og Vest - hver med to bo-enheder, med eget køkken og fælles stue.
Vi ligger tæt på Bistrup Trafikplads og ikke langt fra Birkerød Station.
Se evt. vores hjemmeside: https://www.rudersdal.dk/bistrupvang
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Afholdes løbende
Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER