Fast aftenvagt på Plejecenter Bistrupvang – Social- og sundhedsassistent eller Social og sundhedshjælper
Måske er det lige præcis os, du leder efter?
Vi søger vi en fast aftenvagt i en 5-2 vagtordning, minimum 28 timer ugentligt.
Vi vil så gerne gerne møde dig – og derfor er du er altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en rundvisning, hvis du er nysgerrig på, om Bistrupvang kunne være dit næste arbejdssted
Om jobbet
- Aftenvagt med fast vagt hver mandag og tirsdag samt weekendvagt hver anden weekend i ulige uger.
- Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder – med både sygeplejersker og andre SOSU-kolleger.
- Arbejdet byder på mange spændende opgaver og gode muligheder for faglig sparring.
- Vi arbejder efter leve-bo konceptet, hvor vi lægger vægt på hjemlighed, trivsel og den enkelte beboers vaner og behov.
- Vi har kort vej fra ide til handling.
- Et velfungerende TRIO, MED og AMO samarbejde.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent eller -hjælper (nyuddannet eller erfaren).
- Er god til at skabe overblik og evner til at organisere og prioriterer sine arbejdets opgaver.
- Er fleksibel, omsorgsfuld og humoristisk – og som bidrager til et godt samarbejde.
- Kommunikerer anerkendende og skaber tryghed for både beboere, pårørende og kolleger.
- Er i stand til at bidrage konstruktivt i det daglige samarbejde om at komme i mål med opgaverne i de enkelte enheder og på tværs af huset. Vi lykkes bedst i fællesskab.
Hvorfor vælge os?
- Bistrupvang er et nyere plejecenter (opført i 2012) med 50 boliger fordelt på fire bo-enheder.
- Vi ligger smukt placeret i naturskønne omgivelser mellem marker og søer – og med køer på marken lige udenfor om sommeren.
- Vi har en dejlig have, egen bus til ture og mange fælles arrangementer med musikere, kirke, skole og daginstitutioner.
- Vi prioriterer det sunde arbejdsmiljø, en høj faglighed og masser af arbejdsglæde – og så lykkes vi altså bedst i fællesskab.
Ansættelsesvilkår
- Fast aftenvagt i 5-2 ordning.
- Start efter aftale.
- Ansættelsen kræver en tilfredsstillende straffeattest.
- Send din ansøgning via knappen ”Søg stilling”.
Vedhæft gerne dit uddannelsesbevis.
- 👉 Vi afholder samtaler løbende – så søg allerede i dag!
- Og husk: Du er altid velkommen til at kigge ind til en kop kaffe og en rundvisning, hvis du er blevet nysgerrig.
- For nærmere information om stillingen, kontakt afdelingsleder Salina Kure, 72 68 37 77.
- 📍 Se mere om os her: Bistrupvang på Rudersdal.dk