Klinisk Forskningsafdeling ved Sygehus Sønderjylland søger en biostatistiker. Vi søger en biostatistiker til ansættelse den 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt derefter. Biostatistikeren skal i samarbejde med sygehusets Forskningschef og Forskerservice yde vejledning og undervisning til studerende, sygehusets personale og forskere i brug af statistik, samt bistå ved løsning af statistiske analyser.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
I stillingen indgår opgaver som følgende - Give input til protokoller, statistiske analyser og analyseplaner
- Rådgive i forbindelse med analyser og fortolkninger af forsøgsresultater
- Vejlede om sikker omgang og opbevaring af statistiske data og analyser
- Bistå sygehusets personale i at håndtere statistiske problemer undervejs i deres forskningsstudier.
- I begrænset omfang udføre selvstændige statistiske opgaver i konkrete projekter for sygehuspersonale og i forskningsprojekter
- Henvise til hvor man kan hente yderligere statistisk service, udover hvad der ydes i sygehuset
- Udarbejde materiale og vejledninger i brug af statistik og programmer
- Planlægge og gennemføre mindre kursusforløb og temamøder f.eks. i anvendelse af statistiske analyser
- Medvirke til at udvikle og synliggøre både statistisk-rådgivningen og anden service fra Forskerservice
- Evt. henvise til relevant rådgivning ved øvrige forskningsrådgivere, OPEN mv.
- Indgå ad hoc i opgaver i relation til Klinisk Forskningsafdelings samlede opgaveportefølje
- Deltage i relevante eksterne netværk inden for rådgivningsområdet
- Samarbejde med andre rådgivere på sygehuset, statistikere i regionen og ved universitetet
- Udvikle sig fagligt ved aktivt at opsøge relevant sparring og ny viden
Kvalifikationer Ansøger skal have en universitetsuddannelse inden for statistik, matematik, sundhedsvidenskab eller lignende og gerne med en certificering i biostatistik og erfaring med statistiske analyser af sundhedsdata.
Vores afdeling Sygehus Sønderjylland er i en betydelig vækst inden for forskningsaktiviteter. Der er i dag ansat 27 seniorforskere foruden de omkring 29 ph.d.-studerende, der har deres hovedvejleder ved Sygehus Sønderjylland.
Sygehus Sønderjylland har valgt at optimere den forskerservice, som er nødvendig for at sikre gode forskningsvilkår, hvorfor der er etableret en selvstændig afdeling, med stabsfunktion i forhold til alle forskningsaktive på sygehuset. Klinisk Forskningsafdeling huser forskningsadministrationen, forskerservice med ansatte inden for statistik, datamanagement, sprog og litteratur, fundraising, samt kvantitativ og kvalitativ forskningserfaring. Der er ansat i alt 13 personer i afdelingen fordelt på ca. 9 fuldtidsstillinger.
Proces og ansættelsesforhold Ansættelsen er i Klinisk Forskningsafdeling, Sygehus Sønderjylland, Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa. Løn- og ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst. Tiltrædelse ønskes 1. oktober 2025 eller snarest muligt derefter. Der vil blive indhentet referencer inden ansættelse.
Ansøgningsfrist er den 25. august 2025. Der afholdes samtaler den 2. september 2025.
Du er velkommen til at kontakte Forskningschef Helene Skjøt Arkil, HSA@rsyd.dk, tlf. 4021 9657 eller Chefkonsulent Trine Ungermann Fredskild, TUF@rsyd.dk, tlf. 2910 9891.