Er du akademiker med en baggrund indenfor de molekylærbiologiske videnskaber eller bioinformatik?
Har du erfaring med sekvensdata (NGS, LRS) og variantfortolkning?
Har du lyst til at bidrage til diagnostik og personlig medicin indenfor kræftområdet og være med i udviklingen indenfor molekylærpatologi?
Så søg stillingen og bliv en del af et ambitiøst team af kliniske akademikere, bioanalytikere, laboranter og patologer.
Stillingsprofil og forventninger
Vi glæder os til at få en ny kollega og har følgende forventninger:
Laboratoriet
Dine nærmeste kollegaer bliver et velfungerende og engageret team af 10 kliniske akademikere, der er kendetegnet ved høj faglighed, ambitioner, kvalitet, aktivitet og en behagelig atmosfære, hvor der arbejdes med både de store udviklingstanker og de små, nære problemstillinger. Der samarbejdes tæt med et lige så engageret team af bioanalytikere og laboranter, hvor der vægtes en ligeværdig dialog og respekt for fagligheder.
Apparaturparken omfatter robotter til ekstraktion (QIAcube, Maxwell, MagNA Pure, chemagic), koncentration og kvalitet (Qubit, NanoDrop, Quantus, Femto Pulse), mutationsanalyser/genotypning/methylering (ctDNA/ddPCR BioRad, Agena, Idylla, Cobas 6800, VisionArray), ekspressionsprofiler (Prosigna) og targeteret såvel som omfattende sekventering (Illumina MiSeq og ThermoFisher Genexus, IonChef, GeneStudio S5, QIAxcel, QuantStudio qPCR). Afdelingen er i opstartsfasen indenfor LRS.
Anvendt software omfatter blandt andet CLC Genomics, Varseq, Ion Reporter, QCI, QX One og FileMaker. Hertil benyttes databaser som ClinVar, MyCancerGenome, Franklin, Jackson, gnomAD og mange andre.
Dit team og jeres daglige funktioner
Sammen danner I grundlag for en korrekt og hurtig diagnostik af en række kræftformer og foretager analyser med henblik på personlig medicin. I har fagligt ansvar for afgivelse af patientsvar i samarbejde med patologer og bioanalytikere, og I er ansvarlige for kontinuerlig kvalitetssikring af analysemetoder og -resultater. På udviklingssiden indgår I aktivt i samarbejder, der har til formål at styrke afdelingens spektrum af laboratorieanalyser, og I deltager i interne og eksterne forskningssamarbejder og udfører selvstændig forskning og metodeudvikling. I støtter op om afdelingens specialestuderende, bioanalytikerstuderende, ph.d.-studerende og uddannelsessøgende læger. Arbejdet udføres hovedsageligt i Næstved (hvor laboratoriet ligger) men også med dage i Roskilde eller Køge. Desuden er der mulighed for aktiviteter udenfor afdelingen.
Dine arbejdsopgaver
I teamet indgår alle kollegaer med forskellige evner og indsigter. Aktuelt søger vi dig, der kan bidrage til nogle af disse elementer af afdelingens analyser:
Vi lægger vægt på, at du er kvalitetsbevidst, initiativrig, analytisk tænkende, struktureret, selvmotiverende og samarbejdsorienteret på tværs af faggrupper og laboratorier. Vi har et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø og forventer også, at du bidrager positivt til dette. Desuden har Patologiafdelingen et meget nært samarbejde med andre af sygehusets afdelinger, og det forventes at du arbejder for at gavne og bevare dette gode samarbejde til patientens bedste.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, samt lokale aftaler med mulighed for forhandling af relevante tillæg.
Patologiafdelingens organisering og profil
Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital er placeret med afsnit i Roskilde, Næstved og Køge. Hovedparten af afdelingens molekylære analyser udføres i Næstved, men der kan påregnes fremmøde og et nært samarbejde med kollegaer i afdelingens øvrige afsnit. Vi forventer at samle størstedelen af afdelingen på Sjællands Universitetshospital i Køge indenfor en årrække, og vi arbejder også frem mod en samlet Region Østdanmark.
Afdelingen betjener alle regionens sygehuse, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger. Afdelingen deltager aktivt i bioanalytiker-, lægesekretær- og speciallægeuddannelsen.
Patologiafdelingens afdelingsledelse består af en chefbioanalytiker og en cheflæge. Patologiafdelingen beskæftiger i alt ca. 185 ansatte. Der er til afdelingen knyttet to professorater samt et lægeligt forskningslektorat, og vi har en moderne apparaturpark, der løbende udvides og fornyes.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ledende Klinisk Akademiker Gitte Andersen (tlf. 23 34 43 92) eller chefbioanalytiker Mette Weidinger Nordmann (tlf. 24 98 77 28).
Samtaler
Har stillingen din interesse, skal ansøgning, CV og relevante bilag sendes via linket i dette stillingsopslag. Ansøgningsfristen er den 23. juli 2025.
Stillingen ønskes besat 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her