En fuldtidsstilling (37 timer/uge) er ledig til ansættelse inden for Molecular Bone Histology (MBH) lab og dens Danish Spatial Imaging Consortium (DanSIC) infrastruktur, hvor ansøgeren vil blive 90% ansat under Forskningsenhed for Klinisk Patologi, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, og 10% ansat under Afdelingen for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital.
MBH lab er ledet af professor Thomas L.G.Andersen i samarbejde med lektor Christina M. Andreasen og adjunkt Marta Diaz del Castillo. MBH lab et histologisk knogleforskningslaboratorie, der primært udfører avancerede histologisk knogleforskning på knoglebiopsier fra patienter med knoglesygdomme som osteoporose, renal osteodystrofi, knoglemetastaser, sjældne genetiske knoglesygdomme og dens behandling. MBH lab hjælper også Afdelingen for Klinisk Patologi på Odense Universitets Hospital med patologien på knoglebiopsier fra særligt patienter renal osteodystrofi grundet en kronisk nyresygdom og sjældne genetiske knoglesygdomme, hvor den ansøgte kandidat er den primære laboratorieansvarlig bioanalytiker. MBH lab inkludere i dag imellem 25-30 laboranter, bioanalytikere, forskere og studerende.
DanSIC er er underlagt MBH lab og også ledet af professor Thomas L.G. Andersen i samarbejde med adjunkt Marta Diaz del Castillo og facility manager Ching-Hsin Huang. DanSIC overordnede mål er at understøtte forskningen inden for knogle og knoglesygdomme, inklusive kræft og metastaser i knoglerne, men også at understøtte den lokale og nationale forskning uden for knoglefeltet udført af partnere koblet til DanSIC. DanSIC har en bred vifte af avanceret vævsskannere, AI-assisteret analyseværktøjer og udstyr til at udføre spatial transcriptomics. Den ansøgte bioanalytiker vil især varetage projekterne på humant væv fra vores nationale og internationale forskningspartnere, som løbende vil gøre brug af faciliteterne.
Nøglemetoderne indenfor MBH lab og DanSIC:
Klassisk knogle histomorformetri til forskningsprojekter og diagnostik
Multiplex in situ hybridisering og immunfarvning efterfulgt af AI-assisterede billedanalyser
Spatial transcriptomics (Visium)
Digital spatial profiling (GeoMx)
High-plex Single-cell Spatial Profiling (Xenium)
Vævsklaring og fluorescensens farvning efterfulgt af 3D mikroskopi.
Arbejdsområde
Stillingen inkluderer følgende opgaver:
Varetage det daglige laboratorieansvar for MBH lab og den indlejret DanSIC infrastruktur
Varetage lab håndteringen af knoglebiopsiers knoglepatologiske
Koordiner vores internationale undervisning i knogle histomorformetri til diagnostik og forskning
Koordiner onboarding og offboarding af forskere og studerende i MBH lab
Optimering af MBH labs nøglemetoder til knogleforskning og andre forskningsfelter
Udføre aftalte forsøgsprojekter for MBH lab og DanSIC brugere, hvor du vil være dybt involveret i koordineringen, udførslen og dataanalysen inden for disse projekter.
Undervisning af studerende, laboranter og forskere, der er en del af MBH lab eller ønsker at anvende DanSIC infrastrukturen.
Bidrage til den fremtidige udvikling af MBH lab og DanSIC infrastrukturen i samarbejde med vores internationale eksperter.
Stillingen vil give dig en helt unik mulighed for at arbejde selvstændigt med de nyeste metoder inden for molekylær histologiske analyser og forskning på højt internationalt plan.
Personlige kvalifikationer
Ansøgeren forventes at have en relevant uddannelse som bioanalytiker, samt erfaring med en eller flere af nedenstående områder og metoder:
Histologi – indstøbning, skæring og farvning af væv
In situ hybridisering og immunfarvning
Spatial profiling metoder som Visium, GeoMx eller Xenium.
Knogleforskning
Dyrestudier
Laboratorieundervisning af studerende
Planlægning af laboratorieforsøg til forskningsprojekter
God til engelsk (skiftlig og sprogligt)
Derudover er vores forventninger til dig:
Du kan arbejde selvstændigt
Du trives med at have mange bolde i luften
Du kan tage ansvar
Du er en stabil medarbejder
Nysgerrig på at lære nye ting
Du er fleksibel og servicemindet
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) består af i alt otte institutter, som forsker i folkesundhed og udvalgte sygdomme, der belaster befolkningen, den enkelte borger og samfundet. Fakultetet udbyder desuden en bred vifte af sundhedsvidenskabelige uddannelser og formidler forskningsresultater til befolkningen, sundhedsprofessionelle og beslutningstagere.
I 2023 flyttede størstedelen af SUND ind i en moderne fakultetsbygning på 50.000 m² i Odense, hvor forskning, undervisning og administration er samlet under ét tag. Bygningen er direkte forbundet med det kommende Odense Universitetshospital, hvilket skaber unikke muligheder for samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner.
Kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte følgende for yderligere information:
Professor Thomas L. Andersen, tlf. 22284772, e-mail: thomas.levin.andersen@rsyd.dk
Forskningslederen for Forskningsenhed for Klinisk Patologi Kent Søe, tlf. 21364883, e-mail: Kent.Soee@rsyd.dk
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 30. november 2025 kl. 23.59. Vi forventer at afholde samtaler de efterfølgende to uger.
Ansættelse pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt derefter.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest mulig. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer og er uden vagtforpligtelse, selvom stillingen inkludere en 10% ansættelse på Odense Universitetshospital. Stillingen vil være tidsbegrænset til udgangen af 2028. Dit tjenestested er Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M / Syddansk Universitet, samt i meget begrænset omfang Odense Universitetshospital, J.B.Winsløwparken 15, 5000 Odense.
Der kan i begrænset omfang forekomme rejseaktivitet til andre af SDUs campusbyer, relevante konferencer og MBH lab på Aarhus Universitet.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Danske Bioanalytikere.
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, som skal indeholde følgebrev, CV med angivelse af måneder og år (uden billede) og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.