Specialist til komponentfremstilling
Vi søger 2 specialister til vores komponentfremstillingsområde fra 1/10-25.
Vi ønsker 2 kollegaer, der
Er autoriserede bioanalytikere og har erfaring fra Klinisk Immunologi
Arbejder selvstændigt, kvalitetsbevidst og ansvarsfuldt
Er fleksibel og serviceorienteret med et godt overblik
Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til arbejdet.
Kan bevare roen og overblikket i pressede situationer
I lederens fravær og i det daglige arbejde tage ansvar og træffe selvstændige beslutninger i forhold til lagerbeholdning og prioritering af dagens arbejdsopgaver
Taler, læser og skriver dansk
Har flair for IT og er vant til pc'en som et dagligt arbejdsredskab
I stillingen er der følgende opgaver:
Disse opgaver vil blive fordelt efter medarbejdernes individuelle profil.
Oplæring finder sted efter et individuelt tilpasset oplæringsprogram.
Arbejdstider
Den primære arbejdstid er mellem 7.00-16.00 mandag til torsdag og mellem 7:00-18:30 om fredagen. Stillingen er som udgangspunkt vagtfri, men der kan være tale om enkelte vagter i perioder med spidsbelastning. Der vil være enkelte helligdagsvagter i komponentfremstillingen.
Vi tilbyder:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftale/overenskomst og principperne for ny løn.
Klinisk Immunologisk Afdelings organisering og profil:
Vi er en regional afdeling med ca. 150 ansatte. Vi betjener alle regionens sygehuse og har afsnit på regionens sygehuse i Slagelse, Holbæk, Nykøbing Falster, Køge og Roskilde. På disse afsnit udføres donortapning og patientnære analyser. Der udføres også donortapning i vores mobile enhed. I vores afsnit på Næstved Sygehus udføres, udover donortapning, al komponentproduktion. Det er også på Næstved sygehus, at vi har samlet laboratoriefunktionerne for smittemarkørundersøgelse og immunologisk diagnostik. Vi høster stamceller i Roskilde. Disse forarbejdes og opbevares i Næstved.
Afdelingen er akkrediteret af DANAK efter DS/ISO 15189 og inspiceres derudover af nationale kompetente myndigheder i forhold til blod-, vævs- og lægemiddelloven.
Vi er en uddannelsesaktiv afdeling med bioanalytiker- og phd-studerende. Endvidere har afdelingen en del forskningsaktivitet, fortrinsvis indenfor Det Danske Bloddonorstudie, psoriasis, gigt, biomarkører for tidlig cancer og stamceller.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig for yderligere information.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt 26/8-25
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her