Bioanalytiker eller sygeplejerske søges til sædbank

fuldtid
Bioanalytiker eller sygeplejerske søges til sædbank
  • Premier Sperm Donors DK ApS

Donorkoordinator søges til sædbank i København

Premier Sperm Donors DK ApS søger en engageret og ansvarsbevidst donorkoordinator til væres team.
Stillingen kan besættes af en bioanalytiker eller en sygeplejerske, og vi hører gerne fra både nyuddannede og erfarne kandidater.

Om stillingen

Som Donorkoordinator bliver du en central del af vores donorprogram og vil få ansvaret for at sikre høj kvalitet, sikkerhed og professionalisme i kontakten med vores donorer. Du vil indgå i et tværfagligt team, med fokus på kvalitet, sporbarhed og patientsikkerhed. 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Koordinere donorforløb fra første kontakt til endelig godkendelse som donor
  • Samtaler og interviews med donorer, herunder gennemgang af medicinske spørgeskemaer og kontraktgennemgang
  • Blodprøvetagning og håndtering af laboratorieprøver
  • Dokumentation og registrering i vores journalføringssystem
  • Tæt samarbejde med laboratoriet, kvalitetsteamet og lægefagligt personale
  • Bidrage til og medvirke i rekutteringen af nye donorer (events, SoMe etc.)
  • Bidrage til udvikling og optimering af procedurer
  • Medvirke til den daglige drift
  • Eventuelt deltage i laboratorie procedurerne (vurdering samt nedfrysning af sædprøver) 

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet bioanalytiker eller sygeplejerske
  • Arbejder struktureret og detaljeorienteret
  • Trives med ansvar og selvstændige opgaver
  • Er god til at kommunikere - både med donorer og kolleger
  • Behersker dansk og engelsk

Vi tilbyder:

  • En spændende og meningsfuld stilling i et felt med høj faglighed
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Oplæring og mulighed for faglig udvikling
  • Attraktive arbejdsforhold og stor indflydelse på egen hverdag

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til sweirup@psdonors.com senest d. 4/9. 
Ansøgninger behandles løbende, og vi opfordrer derfor til, at du søger hurtigst muligt. 

Log ind