Er du vild med systematik, drift og detaljerne bag et velfungerende bibliotek? Vil du spille en nøglerolle i at sikre, at borgerne får adgang til de rette materialer? Så er du måske vores nye kollega i Materialeflow hos Biblioteket Frederiksberg!
Hos Biblioteket Frederiksberg bliver du en del af maskinrummet og får en central rolle i arbejdet med at få materialer ud til borgerne. For os er et effektivt og velfungerende materialeflow helt afgørende for, at vi kan lykkes med at levere fri og lige adgang til information, kultur og livslang læring til borgerne i Frederiksberg Kommune.
Du bliver en del af Enheden Materialeflow, hvor engagerede kolleger arbejder med både hovedbiblioteket, lokalbibliotekerne og andre opgaver, der vedrører vores samling. Vi vægter faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø højt.
Stillingen er primært fokuseret på arbejdet med samlingen, men vi vil gerne sammen med dig udvide den til også at omfatte andre indsatser og opgaver.
Vi leder efter en kollega, der:
Biblioteket Frederiksberg er byens mest besøgte kulturinstitution og et naturligt samlingspunkt for viden og inspiration. Vi har årligt over 500.000 besøgende og 700.000 udlån fordelt på Frederiksberg Hovedbibliotek, Biblioteket Danasvej, Biblioteket Godthåbsvej og Medborgercentret Nordens Plads.
Vi er 85 engagerede kolleger, der hver dag arbejder for at skabe et bibliotekstilbud, der både er relevant og inkluderende – altid med borgerne i centrum. Gennem vores høje faglighed og fokus på fællesskab og læsekultur stræber vi efter at levere personlig formidling og inspirerende aktiviteter, der bringer mennesker sammen.
Læs mere på www.fkb.dk
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.