Brænder du for salg, indretning og god kundeservice? Hos Rotpunkt får du muligheden for at forvandle kundernes køkkendrømme til virkelighed. Vi søger en engageret, kreativ og resultatorienteret sælger, der brænder for at drive salget gennem imponerende kundeservice og skræddersyede løsninger, der sikrer at, vores kunder får en enestående oplevelse gennem hele processen.
Om os
Rotpunkt er en virksomhed, der tilbyder kvalitetsløsninger inden for køkken, bad og garderobe, som vi præsenterer i vores showroom og butik i Tilst. Som en virksomhed i vækst søger vi nu en passioneret salgs- og indretningskonsulent til vores team. Vi er et ungt og energisk team, hvor en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø er i højsædet. For os er det vigtigt, at det er sjovt at gå på arbejde og vi vægter fællesskabet højt.
Om rollen
Som salgs- og indretningskonsulent hos Rotpunkt bliver du en del af et passioneret og dedikeret team hvor du får en nøglerolle i at guide kunderne gennem hele rejsen fra de første idéer til det færdige resultat. Du får ansvaret for at skabe personlige og funktionelle løsninger til køkken, bad og garderobe, hvor æstetik, bæredygtighed og kundens individuelle behov går hånd i hånd.
Gennem tæt dialog og et dybdegående kendskab til deres ønsker og livsstil, hjælper du kunderne med at realisere deres drømme køkken, bad eller garderobe. Du bliver kundens betroede rådgiver og følger dem hele vejen – fra den første inspirationssamtale til den afsluttende levering. Det betyder, at du ikke blot designer, men også skaber tillidsfulde relationer og en tryg købsoplevelse for kunden. Du vil vejlede kunderne i valg af materialer med fokus på kvalitet, holdbarhed og bæredygtig produktion.
Vi leder efter dig, der har et naturligt service- og salgsgen, hvilket betyder, at du trives med at opbygge relationer, guide kunderne til de bedste løsninger og sikre kundetilfredshed. Du trives med at nå salgsmål og bidrage aktivt til virksomhedens samlede omsætning og succes, samtidig med at du arbejder målrettet på at støtte virksomhedens langsigtede vækstrate og udvikling. Derudover søger vi også dig, der elsker at nørde materialer og detaljer. Du får mulighed for at dykke ned i forskellige overflader, farver og teknologier og bruge din ekspertise til at skræddersy løsninger, der både er smukke og funktionelle. Din dagligdag vil bestå af at afholde møder med kunder, udarbejde kreative og teknisk gennemarbejdede køkkendesigns samt sikre, at hver løsning afspejler kundens personlige stil og behov.
Du vil blive en del af et team, hvor samarbejde og faglig udvikling er i fokus. Vi tilbyder en grundig oplæring, så du bliver klædt bedst muligt på til at rådgive vores kunder om de produkter og løsninger, vi tilbyder. Du vil også bidrage til at optimere arbejdsgange og processer i butikken og sikre en professionel og inspirerende kundeoplevelse. Stillingen indebærer en ugentlig arbejdstid på 37 timer med enkelte weekendvagter.
Din profil
Vi ser gerne, at du har en baggrund inden for salg, indretning og design – enten gennem uddannelse eller erhvervserfaring. Det vigtigste for os er, at du har en naturlig interesse for at skabe inspirerende og skræddersyede løsninger samt en lyst til at rådgive og vejlede kunder gennem hele processen. Hvis du har erfaring med køkkendesign eller lignende brancher, er det en fordel, men ikke et krav. Vi vægter dine salgs- og servicefærdigheder højt – du er kundeminded, god til at forstå behov og formår at omsætte kundernes ønsker til konkrete løsninger. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, samtidig med at du trives i et team, hvor vi løfter i flok og deler vores viden for at skabe de bedste resultater.
Er du vores nye indretningskonsulent?
Lyder stillingen som noget for dig, så send gerne din ansøgning allerede i dag!
Lokation
Tilst Skolevej 29
8381, Tilst
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Partner- og Direktør Jesper Purkær Nielsen på tlf.: +45 25 66 88 04 eller mail: jpn@rotpunkt.dk.