THEGYM CARE er en integreret del af THEGYM – et eksklusivt wellness-, fitness- og yogacenter, hvor æstetik, performance og mental balance forenes. Med lanceringen af CARE-afdelingen udvider THEGYM sit univers med et professionelt sundhedstilbud, der kombinerer evidensbaseret fysioterapi, forebyggelse og helhedsorienteret behandling i moderne og æstetisk indrettede omgivelser
THEGYM bygger på en grundlæggende tro på, at ægte wellness rækker ud over fysisk præstation og også omfatter mental klarhed, sindsro og følelsesmæssig styrke. Her handler det om at finde indre balance midt i byens puls. Den skandinaviske enkelhed i æstetik og indretning afspejler ikke blot eksklusivitet, men også en dyb respekt for den ro og klarhed, der opstår, når sanselighed møder funktionalitet med intention og omhu.
En strategisk og operationel nøglepositionSom Physiotherapist & Healthcare Manager hos THEGYM CARE får du en central og strategisk rolle i etableringen af en ambitiøs sundhedsafdeling, hvor du bliver ansvarlig for at forme og implementere både struktur, behandlingskoncepter og arbejdsgange fra bunden. Du står i spidsen for udviklingen og lanceringen af sundhedsprodukter og forløb - herunder individuelle behandlingspakker, genoptræningsforløb og forebyggende programmer - alt sammen i tæt integration med THEGYM’s øvrige tilbud for at sikre en helstøbt og sammenhængende kundeoplevelse.
Du får ansvaret for at opbygge og lede et tværfagligt team af fysioterapeuter, behandlere og specialister. Med afsæt i høj faglighed skaber du en kultur præget af samarbejde, udvikling og kontinuerlig læring. Det indebærer også ansvar for onboarding, supervision, faglig sparring og performance management. I rollen vil du desuden etablere og vedligeholde samarbejder med sundhedsforsikringer, virksomheder og eksterne behandlere - og identificere nye forretningsmuligheder og partnerskaber, der understøtter THEGYM’s CAREs overordnede strategi og vækstambitioner.
Endelig får du i denne rolle ansvar for at udvikle og følge op på KPI’er for behandlingskvalitet, kundetilfredshed og økonomisk performance, ligesom du implementerer systemer til dokumentation, journalføring og compliance. Du sikrer løbende evaluering og optimering af behandlingsforløb og interne processer, det med særligt fokus på kvalitet og effektivitet som faste pejlemærker.
Erfaren fysioterapeut med flair for drift og udviklingDu er autoriseret fysioterapeut med mindst fem års klinisk erfaring - gerne med ledelsesansvar. Du har en skarp forståelse for klinikdrift, opbygning af sundhedstilbud og forretningsudvikling, og du trives med at arbejde i krydsfeltet mellem faglighed, strategi og eksekvering. Derudover har du solid erfaring med sundhedsforsikringer og samarbejde med eksterne aktører som virksomheder, behandlere og forsikringsselskaber.
Som person er du både strategisk tænkende og operationelt stærk - du er vant til at omsætte visioner til konkrete handlinger og skabe fremdrift. Du har en naturlig autoritet og stærke kommunikationsevner, som du bruger til at motivere, engagere og udvikle dine omgivelser. Du har samtidig en æstetisk forståelse og værdsætter værdien af helhedsoplevelser, hvor kvalitet, atmosfære og menneskelig kontakt går op i en højere enhed. For at lykkes i rollen behersker du både dansk og engelsk på et professionelt niveau.
Ambitiøs og værdidrevet organisationTHE GYM CARE tilbyder en unik mulighed for at opbygge og lede en ny sundhedsafdeling helt fra bunden. Du får en central rolle i en ambitiøs og værdidrevet organisation, hvor høje standarder og professionalisme er i fokus. Derudover tilbydes du en konkurrencedygtig lønpakke med mulighed for bonus baseret på opnåede KPI’er og resultater.
Du bliver en del af et inspirerende arbejdsmiljø med stærkt fokus på æstetik, kvalitet og innovation, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i takt med afdelingens vækst. Samtidig vil du arbejde tæt sammen med THEGYMs ledelse og øvrige nøglefunktioner, hvilket sikrer et stærkt samarbejde og gode udviklingsmuligheder.
Rekrutteringen varetages af betterpeopleDa stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Rebecca Hansen på e-mail rh@betterpeople.dk eller ring på tlf. 53824466. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.
OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.
(C) betterpeople A/S