Betonchauffør til IBF i Greve

fuldtid
Betonchauffør til IBF i Greve
  • Ikast Betonvarefabrik A/S
  • 2670 Greve

Bliv en del af et stærkt team med stor kundekontakt og søg vores ledige stilling i Greve, hvor vi lige nu mangler en dygtig chauffør til udkørsel af frisk beton.

Fra forsædet på betonkanonen bliver du det vigtige bindeled mellem blandemesteren på fabrikken og kunden på byggepladsen. Din hverdag er en god afveksling mellem kørsel og levering af betonen direkte på byggepladsen. Ikke to dage er ens og din dag kan byde på alt fra støbning af soklen til naboens drivhus til verdens største vindmøllefundament. Vedligehold af bil og forefaldende arbejdsopgaver, vil også blive en del af din arbejdsdag.

Du kommer rundt i lokalområdet, hvor kundernes hverdag og projekter afhænger af dig og din ekspertise. Med lun humor er du imødekommende, positiv og bringer god energi ud til kunderne. Du sørger for at betonen lander hos betonstøberen, enten med båndaflæsning eller sliske.

Grundig introduktion
Vi sørger for, at du får en grundig introduktion i jobbet, så du mestrer det praktiske, tekniske og sikkerhedsmæssige og er klædt godt på til at levere solide indtryk hos kunderne, sjakkene og de projekter, som vi leverer betonen til.

Vi kører i opdateret nyere vognpark, og du får som udgangspunkt din egen bil. Du bliver en del af en arbejdsplads med styr på tingene og med tilbud om sundhedssikring og personaleforening. Har du i en periode lyst til at give den en skalle, er der mulighed for flere timer. Omvendt er vi fleksible, hvis du har behov for at tage fri en dag. 

Om IBF
IBF er specialister i beton - til alle formål. Vi er på forkant med tiden, når det gælder udviklingen af nye produkter og løsninger. Det gælder både kvalitet, funktionalitet og æstetik. Vi leverer løsninger til den danske byggebranche og siden grundlæggelsen i 1960 har IBF været en væsentlig samarbejdspartner i forbindelse med byggeri til både virksomheder, private og det offentlige. IBF er Beton til Tiden. Og tiden er et vigtigt element i alt hvad vi foretager os. Både fortiden, nutiden og fremtiden.

Ansøg i dag
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Martin Egebjerg Tolstrup på tlf. +45 4190 5413.

Skriv et par ord om dig selv og din tidligere erfaring og ansøg jobbet som betonchauffør her. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Log ind