Beredskabsmester søges til spændende stilling med stor berøringsflade i det operative beredskab

fuldtid
Beredskabsmester søges til spændende stilling med stor berøringsflade i det operative beredskab
  • Kalundborg Kommune
  • Rynkevangen 12, 4400 Kalundborg

Vi søger en servicemindet, praktisk anlagt beredskabsmester som trives i en uforudselig hverdag og kan holde mange bolde i luften. Du skal holde af at arbejde alene og nyde at arbejde sammen med andre.

Du vil på brandstationen i Asnæs, stå for koordinering af mindre vedligeholdelses opgaver på kommunens hjemmeplejebiler, dette i et tæt samarbejde med vores værkstedskoordinator i Nykøbing.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer og arbejdet ligger primært inden for normal arbejdstid, men det må forventes, at der kan være enkelte opgaver der ligger uden for normal arbejdstid, både aften og weekend.

Du vil indgå i et team med øvrige koordinatorer, fagansvarlige og den operative chef, hvor fokus her er rettet imod opgaveprioritering, tværfaglig koordinering, udviklings- og optimeringstiltag, arbejdsmiljø, faglig sparring og støtte.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi er villige til at vente på den helt rigtige kandidat.

Arbejdsområder og opgaver

I operativ afdeling byder alle ind med de kompetencer de har og det vil derfor også være sandsynligt at du vil indgå i opgaveløsningen af øvrige relevante opgaver, det er vigtigt, at du ser dig selv som del af et team, hvor vi forsøger at finde den bedst mulige løsning i fællesskab.

Primære arbejdsopgaver er:
  • Servicering af brandvæsnets el-værktøj, håndstiger og brandhaner
  • Servicering af håndslukningsudstyr i kommunale bygninger og opsætning af nøglebokse
  • Koordinering af service- og vedligeholdelsesopgaver, herunder hjulskift på kommunens hjemmepleje biler
  • Praktisk kodning og installation af radio-, navigations, og kommunikationsudstyr
  • Deltage i udrykningstjenesten
  • Deltagelse i kommunale serviceopgaver, også uden for normal arbejdstid
  • Instruktørvirke efter kvalifikationer (internt og eksternt)
  • Optimere, styrke og udvikle det operative beredskab i samarbejde dine beredskabsfaglige kollegaer i afdelingen
  • Andre ad hoc-opgaver
Vi ser gerne, at du:
  • Er udadvendt, tillidsvækkende og troværdig
  • Er serviceminded med god situationsfornemmelse, og udviser en høj grad af fleksibilitet, ansvarsfølelse, stabilitet og professionalisme
  • Er praktisk anlagt, arbejder systematisk og trives med orden
  • Har undervisningserfaring og kan varetage instruktørvirke på det operative område
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider (der kan forekomme aften- og weekendarbejde)
  • Kan arbejde selvstændigt, såvel som i teams og er omstillingsparat
  • Besidder IT-kvalifikationer på brugerniveau
  • Har en positiv tilgang til en uforudsigelig hverdag
  • Kørekort kat. B, C og gerne B/E
  • Det er yderligere en fordel hvis du har følgende kvalifikationer:
  • Holdleder Brand
  • Voksenpædagogisk grunduddannelse eller tilsvarende
  • Førstehjælpsinstruktør

Skulle den rigtige kandidat ikke have alle relevante beredskabsfaglige uddannelser og kørekort, skal vedkommende være indstillet på at erhverve sig disse i ansættelsen.

Vi tilbyder
  • Et alsidigt job med frihed under ansvar
  • En arbejdsplads med engagerede medarbejdere i et stærkt fagligt miljø
  • En arbejdsplads hvor vi hjælper hinanden på tværs af organisationen
  • Indflydelse på egne arbejdsopgaver og
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • En arbejdsplads med stor fokus på arbejdsmiljø og trivsel
  • En uformel omgangstone hvor der er plads til humor og smil
  • Deltagelse i operativ tjeneste

Din daglige arbejdsplads vil som udgangspunkt være på brandstationen i Asnæs. Dog vil en større del af arbejdsopgaverne i relation til stillingen skulle løses lokalt på vores brandstationer i hele vores dækningsområde.

Løn og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation.

Der er aftalt flekstidsordning, hvor der er stor grad af frihed til, at medarbejderne selv planlægger deres arbejdstid.

Hvis du vil vide mere

For yderligere oplysninger kontaktes Operativ Chef, Morten Hansen, på tlf.nr.: 24 66 37 10 eller Værkstedskoordinator, Peter Christiansen på tlf.nr.: 20 18 06 50

Det er et krav, at du kunne fremvise tilfredsstillende straffeattest og bibeholde denne under hele ansættelsen samt opnå lægelig godkendelse ift. helbredsattest for personel i redningsberedskabet.

Om Vestsjællands Brandvæsen

Vestsjællands Brandvæsen er et §60 selskab, ejet af Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner. Vi betjener samlet set 152.000 indbyggere og det gør vi med i alt 30 fuldtidsansatte, 190 deltidsansatte og 65 frivillige. Vi betjener vores borgere, virksomheder og ejerkommuner fra 11 brandstationer, 3 ø-beredskaber og 3 frivilligenheder og årligt alarmeres vi via vores døgnbemandede vagtcentral til ca. 1200 akutte opgaver.

Ansøgning

Motiveret ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt straffeattest sendes via digitalt link nederst i dette stillingsopslag, så vi har den senest den 28. september 2025.

1. samtale gennemføres d. 7. oktober / 2. samtale gennemføres d. 16. oktober

Der udarbejdes personprofil imellem de to samtalerunder.

Om Kalundborg Kommune

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Log ind