Beredskabskoordinator til Dansk Dekommissionering

fuldtid
Beredskabskoordinator til Dansk Dekommissionering
  • Dansk Dekommissionering
  • Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde
Vil du bidrage til løsningen af Dansk Dekommissionerings unikke samfundsopgave og videreudvikle et solidt beredskab?

Vi søger dig, der vil arbejde med at udvikle Dansk Dekommissionerings modstandsdygtighed over for hændelser og kriser. Du vil komme til at arbejde i en nyoprettet stilling i en ny enhed, som har ansvar for sikring, beredskab, IT og Facility Management.

Stillingens indhold

Dine opgaver er både udvikling, implementering og drift af beredskab og krisestyring. Der er tale om en stilling, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med sikringslederen og sikkerhedschefen.

Dine primære opgaver vil være inden for organisering og beredskabsplanlægning som en del af det interne beredskab samt at understøtte Dansk Dekommissionerings ledelse og medarbejdere med beredskabstræning, processer og instrukser.
Derudover skal du stå for planlægningen og gennemførelsen af beredskabsøvelser, herunder krisestyringsøvelser og evakueringsøvelser med interne og eksterne samarbejdspartnere. Det vil også være din opgave at sikre evaluering og læring efter hændelser og øvelser.

Du vil få god mulighed for at præge både de daglige opgaver og arbejdsgange i samarbejde med enhedens leder.

Om dig

Du kan have uddannelse som katastrofe- og risikomanager eller en baggrund fra f.eks. Forsvaret, Beredskabet, Politiet eller på anden vis have erhvervet dig en både praktisk og teoretisk tilgang til beredskab. Du må gerne have arbejdet i en tilsvarende stilling i nogle år.

Konkret forventer vi, at du:

  • Har erfaring med udvikling og drift af beredskabsområdet, fx i en offentlig myndighed eller en privat virksomhed
  • Har erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere øvelser for at forbedre processer på tværs af hele organisationen
  • Tager ansvar og kan sætte dig for bordenden i forbindelse med udvikling af beredskabsområdet
  • Er lyttende over for andres bidrag og formår at skabe et medejerskab omkring beredskab og sikring
  • Kan forene teori og vejledninger med praktiske forhold og en organisation med mange prioriteter
  • Med fordel kan have indsigt i sikring, cybersikkerhed og kontinuitetsplanlægning
Det er en fordel, hvis du kender til radiologiske og/eller nukleare forhold og de særlige sikringsmæssige regler, der gælder på området. Kender du ikke området, skal du være motiveret for hurtigt at tilegne dig viden om disse emner.

Af personlige kvalifikationer vægter vi:

  • Struktureret og systematisk tilgang til dine opgaver
  • Gode samarbejdsevner på tværs af faglighed
  • Stærke kommunikative egenskaber
  • Engagement og lyst til faglig udvikling
  • Er proaktiv, selvstændig og har masser af gå-på-mod
Vi tilbyder

Udover at bidrage til løsningen af en unik samfundsopgave med en hverdag i det både naturskønne og historiske Risø, tilbyder vi:

  • En fleksibel arbejdsplads med fokus på trivsel og work/life-balance
  • Et udfordrende og varieret jobindhold med gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Tværfagligt samarbejde og høj faglighed
  • Et inspirerende og sikkert arbejdsmiljø i naturskønne omgivelser
  • Fleksible arbejdsvilkår og frokostpause er inkluderet i arbejdstiden
Om ansættelsen

Har du spørgsmål til stillingen, kan du henvende dig til Niels Ebbesen, som er chef for Sikring, beredskab, IT & Facility management på tlf. 46 33 63 91.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV via rekrutteringssystemet.

Vi forventer at holde 1. ansættelsessamtaler d. 7. oktober 2025 og 2. ansættelsessamtaler afholdes d. 15. oktober.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til relevant statslig overenskomst med indplacering i henhold til din anciennitet og forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Dansk Dekommissionering opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind