Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du sammen med os, give de yngste børn den bedste start på børnelivet i vuggestuen? Brænder du for nærvær og samspil med de yngste? Kan du se det helt særlige i små og større børnefællesskaber? Så er du måske den pædagog, vi ønsker bliver en del af vuggestueteamet i Bengerds Børnehus.
Bengerds Børnehus søger nærværende og omsorgsfuld pædagog med stærk faglig profil, der ses i dine relationer med børnene, i din tilgang og sensitivitet overfor børnenes stemme, og i dit samspil, leg og meningsskabende læringsaktivitet.
Stillingen er på 37t. Stillingen er en fast stilling. Ønsker du færre timer, kan det aftales.
Vil du være en del af Bengerds Børnehus, hvor alle børn er i centrum, hvor praksis er en hverdag fyldt med stærke fællesskaber, nærvær og glæde, gode relationer imellem børn og børn, samt børn og personale.
Vi lægger vægt på at børnelivet er sjovt, aktivt og kreativt, En hverdag hvor børnene fx kan fordybe sig i kulturelle- og kunstneriske udfoldelser på alle mulige måder, kan deltage i spiring og dyrkning af frugt og grønt, indgå i leg og samspil i store som små børnefællesskaber - og blive sig selv, i samspil med andre, på et utal af forunderlige måder.
Er du varm og omsorgsfuld? Glad og livlig og får du energi af at være en del af et stærkt og fagligt målrettet pædagogisk team, arbejde i mindre børnefællesskaber, så er det dig vi ønsker bliver en del af det gode børneliv. Du kan blive en del af vores kontinuerlige udvikling, hvor de grundlæggende værdier er høj faglighed, dialog og samarbejde. Samarbejde om at vi sætter udviklingen af barnets læringsmiljø, ansvar for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse først, og afspejles i vores faglige handlinger. Dialog og samarbejde med forældre, i personalegruppen, og med eksterne samarbejdsrelationer, er bærende for at vi sammen kan sikre et dagtilbud og læringsmiljø af høj kvalitet, for alle børn.
Vores ønsker til dig
Om os
Bengerds Børnehus er en 0 – 6 års institution, med plads til 96 børn, opdelt i 4 aldersopdelte børnegrupper, tilknyttet hver deres pædagogiske team. Vi er eftertragtede, og børnehuset rummer og giver rigtig god plads til mangfoldige kreative aktiviteter og udfoldelsesmuligheder, såvel inde som ude.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
Timetallet er 37t. pr. uge. Ansættelser pr. 1.11.2025 eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.