Bedemand søges til Sønderborg, Broager og Guderup

fuldtid
Bedemand søges til Sønderborg, Broager og Guderup
  • Houkjær Begravelse Aps
  • Sønderborg

Hvis du forstår dig på mennesker, ved hvad god service er og ønsker at være en del af en dedikeret virksomhed – skal du søge dette job.


Om jobbet:

Vi ser relationen til de pårørende som altafgørende. Vi strækker os langt for de mennesker, der står i en svær situation og som har brug for, at du kan få øje på deres behov.

Vi har et ledigt job med udgangspunkt i Sønderborg og kan tilbyde en hverdag med en høj grad af frihed til at planlægge dagens opgaver, sammen med de øvrige teammedlemmer.

Jobbet er på gennemsnitligt 37 t/u, og du indgår i et vagtrul med både aften- og weekendvagter.

Du vil få en grundig introduktion til virksomheden og jobbet, som bl.a. består af:

  • Samtale med pårørende
  • Lægge afdøde i kiste og klæde dem på
  • Administrative og praktiske opgaver i forbindelse med højtidelighederne, herunder rustvognskørsel.
  • Et konstruktivt samarbejde med de mange samarbejdspartnere om det gode forløb.


Om dig:

Vi ønsker os en selvstændig og ansvarsbevidst kollega. Du sætter en ære i at udføre dit job professionelt og respektfuldt – også selvom du har travlt. Du spiller ind med et godt kollegaskab i teamet.

Du er en god bilist, har flair for IT, og har en god fysik. Det er et stort plus, hvis du har erfaring som bedemand.


Om os:

Vi er en begravelsesforretning med afdelinger i store dele af landet, i alt 84 ansatte.
Vi er ISO 9001 certificerede og tilbyder uddannelse i vores akademi.
Vi har en flad ledelsesstruktur og sætter etik, faglighed og bæredygtighed i højsædet.

Læs mere på www.houkjaerbegravelse.dk

Kontakt gerne distriktsleder Jan Fredslund på 2423 0282.

Send dit CV og din ansøgning til nytjob@houkjaerbegravelse.dk senest 7. februar 2025.

Vi afholder ansættelsessamtaler d. 19. og 20 februar.

Log ind