Vil du være med til at skabe unikke skirejseoplevelser og udvikle vores digitale univers?
Skiferie Europa – en del af jeresferie.dk ApS, som også driver brands som Togrejser Europa og Jeresskirejse.dk – søger en engageret sæsonmedarbejder til et 6-måneders barselstidsvikariat med opstart 1. november 2025. For den rette er der mulighed for forlængelse og fastansættelse.
Dine opgaver
Rådgivning og salg af skirejser til vores kunder – både telefonisk og online for Jeresskirejse.dk og skiferieeuropa.dk
Bidrage til udvikling og vedligehold af vores online platforme og digitale værktøjer
Løbende opdatering af destinationer, tilbud og indhold på hjemmeside og sociale medier
Deltagelse i idéudvikling og optimering af kunderejsen
Samarbejde tæt med resten af teamet på tværs af brands
Om dig
Du har solidt kendskab til europæiske skidestinationer og brænder for at dele din viden
Du er digitalt stærk og har erfaring med online systemer (fx CMS, bookingsystemer, sociale medier)
Du arbejder struktureret, er løsningsorienteret og trives med at have mange bolde i luften
Du er imødekommende, serviceminded og har let ved at kommunikere både mundtligt og skriftligt
Du er klar til at tage ansvar og bidrage aktivt i et lille, dedikeret team
Vi tilbyder
Et alsidigt job i en dynamisk og passioneret virksomhed med fokus på kvalitet og personlig service
Mulighed for at sætte dit præg på vores digitale udvikling og kundeoplevelse
En arbejdsplads med højt til loftet, fleksibilitet og stor grad af selvstændighed
Gode kolleger og et stærkt fællesskab på tværs af vores brands
Mulighed for forlængelse eller fastansættelse for den rette
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Jeg står til fuld rådighed for yderligere information og kan træffes på mail info@jeresferie.dk eller tlf. 32 17 73 44.
Med venlig hilsen
Michael Nyegaard
Medejer
Jeresferie.dk