Børnehaven Myretuen, Dagtilbud Nibe, søger en pædagog til et barselsvikariat på 37 timer med tiltrædelse 1. juni 2025 eller snarest muligt.
I vores Myretue har ALLE en vigtig funktion – INGEN kan undværes og SAMMEN opbygger vi vores Myretue.Når man træder ind i Børnehaven Myretuen, vrimler det med 45 fantastiske myrer, som bl.a. er fordelt på to grupper: Havemyrerne og Skovmyrerne. Desuden mødes børnene årgangsvis på tværs af huset flere gange om ugen, hvor indholdet bl.a. tager afsæt i den enkelte årgangs forudsætninger, behov og interesser.
Duften af mad fornemmes i myretuen, og giver energi til, at vores myrer kan gå på opdagelse, lege, være og bruge deres fantasi sammen med voksenmyrerne. Myretuen er omgivet af naturskønne områder, bl.a., skoven og fjorden, som myrerne nyder at færdes i.
Kerneopgaven i Myretuen, er det de voksne myrer navigerer ud fra: At skabe trivsel, læring og udvikling for hvert enkelt barn, og med fokus på børnefællesskabet.
Derfor tager arbejdet bl.a. udgangspunkt i følgende:
- Nærværende voksne skal drage omsorg og tryghed for det enkelte barn.
- Struktur, gentagelser og en bevidsthed om overgangene i løbet af dagen er derfor noget, du skal arbejde med.
- Den nære og trygge relation mellem voksen-barn er fundamental for børns trivsel og udvikling.
- Den voksne bærer ansvaret for at etablere denne relation, og derfor forventes det, at du skal justere dig ift. barnets behov, forudsætninger og perspektiv.
- Samarbejdet med forældrene er væsentligt for at sikre det enkelte barns trivsel og udvikling. Hvor du som professionel må invitere til den åbne og tillidsfulde dialog.
- Du skal være bevidst om din rolle og betydning i samarbejdet og relationen med forældrene samt barnet, herunder definitionsmagt både i handling og på skrift.
- Hverdagen består af pædagogiske læringsmiljøer med hverdagsrutiner, vokseninitierede aktiviteter, samt børneinitierede lege, hvilket du skal bidrage aktivt til.
- Kerneopgaven skal være omdrejningspunktet for alt det, vi gør og snakker om.
- Løbende justeringer af praksis skal du kunne foretage i forhold til det enkelte barns behov, forudsætninger og deltagelsesmuligheder i fællesskabet.
Vi søger en pædagog der:
- Kan arbejde med aldersgruppen 3-5 år, og ønsker at gøre aktiv brug af vores udeområder.
- Har stærke relationskompetencer, og anvender disse aktivt for at skabe trivsel, udvikling deltagelsesmuligheder for alle vores børn.
- Vil udvikle sig, og den pædagogiske praksis til glæde for vores børn,
- I det pædagogiske arbejde forventes det, at du forholder dig reflekterende til egen og andres praksis bl.a. ved brug af systematisk evaluering i dagligdagen og på stuemøder.
- Er didaktisk orienteret, og kan omsætte dette i praksis, bl.a. når du i dagligdagen skal arbejde målrettet med læreplaner, evaluering, pædagogiske læringsmiljøer og struktur gennem hele dagen.
- Er i stand til at strukturere, prioritere og tilrettelægge din tid, men du skal også have øje for spontane og nødvendige ændringer ift. sikre at hverdagen hænger sammen.
- Har fokus på forældrene som den vigtigste samarbejdspartner i barnets liv, og ønsker at spille bold med en engageret forældregruppe, og et initiativrig forældreråd.
- Du skal kunne lede dig selv ved at tage initiativ og gå forrest med nye ideer og tiltag med henblik på at løse kerneopgaven, men også have øje for samarbejdets vigtighed.
- Derfor forventes det også, at du har lyst til at spille dine kollegaer gode bl.a. ved at give følgeskab og konstruktiv feedback.
- Har et godt humør, og udstråler glæde i arbejdet.
- Er mødestabil og fleksibel ift. børnene og institutionens behov – og kan arbejde i tidsrummet kl. 6.00-16.38. Skal forvente aftenmøder.
Vi kan tilbyde dig:
- Et job med ansvar og indflydelse på egen pædagogisk praksis,
- En arbejdsplads under udvikling, hvor du får medindflydelse på forandringer.
- Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor vi er nærværende, omsorgsfulde, og har høj faglighed.
- En arbejdsplads med fokus på kerneopgaven, ideer, kreativitet og fællesskab.
Forventninger:
Du skal i din ansøgning skrive, hvorfor du ønsker netop at arbejde i vores børnehave, og hvilke ressourcer, du kan tilføre institutionen.
Desuden skal du i din ansøgning forholder dig aktivt til dit barnesyn.
Eksamensbevis fra pædagoguddannelsen skal medsendes som bilag.
Er du interesseret i yderligere informationer vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Anne-Lise Pedersen på tlf.nr.: 9982 5171 - eller læse på institutionens hjemmeside.
Samtaler forventes afholdt d. 20. maj i Børnehaven Myretuen.
Arbejdsstedets adresse
Sygehusvej 3, 9240 Nibe,
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af gældende overenskomst mellem BUPL og KL.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference samt børne- og straffeattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere