Vores sygeplejerske går på barselsorlov, vi søger derfor 1 sygeplejerske til vores dagvagt i Distrikt Midt, der er et af Sundhed og Omsorgs tre hjemmeplejedistrikter.
Brænder du for at arbejde med klinisk sygepleje og rehabilitering i forhold til borgere, der bor i eget hjem? Kan du lide at arbejde med længerevarende borgerforløb, hvor du har mulighed for at opbygge et godt kendskab og en tættere relation til borgerne? Motiveres du af at skulle handle hurtigt, træffe beslutninger med afsæt i klinisk ræsonnering i situationer med akut opstået sygdom?
Om jobbet:
I Sundhed og Omsorg ønsker vi at skabe de bedste vilkår for, at borgerne skal opleve sammenhængende og velkoordinerede forløb, der tager udgangspunkt i deres ønsker, behov, ressourcer og potentialer. Du vil primært varetage sygepleje, træning og rehabilitering for borgere, der har brug for støtte i en længerevarende periode. Samtidig varetages korterevarende borgerforløb for nye borgere af Sundhed og Omsorgs sundhedsenheder.
Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, borgeroplæring og borgersikkerhed. Vi arbejder med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel. I hjemmeplejen vil der være særligt fokus på at vedligeholde borgers funktionsevne og forebygge tab af funktionsevne.
Borgerforløb i hjemmeplejen vil både omfatte komplicerede borgerforløb, hvor borgeren kan have terminalerklæring, være kroniker og/eller have multiple sygdomme. Der vil også være mindre komplicerede forløb for borgere, der primært får støtte til praktiske opgaver eller til mindre plejeopgaver.
Vi har et særligt fokus på at have velfungerende tværfaglige teams, så borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb af høj faglig kvalitet. I de enkelte hjemmeplejeteams er der ansat social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt kompetenceudviklende sygeplejersker, ergo- eller fysioterapeuter.
Du vil møde ind sammen med Hjemmeplejen Trøjborg/Møllestien på Møllestien.
Dine opgaver
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt
Kandidatens profil:
Derfor skal du vælge os
Om afdelingen:
Hjemmeplejen Trøjborg/ Møllestien har et tæt samarbejde med vores teams, omkring borgerforløb. Og du vil som nævnt blive forankret i Hjemmeplejen Trøjborg/Møllestien, men vil også få et indgående kendskab til de teams vi er i netværk med.
For os er det vigtigt, at du som medarbejder og kollega er glad for at gå på arbejde og samtidig oplever det samme fra dine kolleger. Vi tror på at faglig frihed og god kollegial omgang er med til at give arbejdsglæde. Det er en fælles opgave at støtte hinanden, når det er hårdt uanset om de hårde tider kommer af personlige årsager eller arbejdsmæssige.
Vi vægter udvikling højt og vil søge at facilitere dine interesser og mål, ligesom vi håber at du vil bidrage til vores fælles udvikling, når du er faldet til i din stilling som sygeplejerske.
Vi sørger for, at du får en individuelt tilrettelagt introduktion, så du på den måde kan få den bedst mulige start.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt D. 1. januar 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Connie Christensen leder i hjemmeplejen Trøjborg/Møllestien
Tlf: 29209874
Mail: coch@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den. 10. november 2025
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den. 13. november 2025
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!